mandag den 21. marts 2011

Vårkærminder

 
Omphalodes verna 'Alba'

Omphalodes verna
I den forgangne weekend nåede jeg desværre ikke at være i haven mere end en times tid. Ærgerligt - men alligevel nok til at opdage en del af alle de tidlige forårsvækster under de tykke bladdækker fra bl.a. magnolier og pil. Og de har haft det godt derinde under... de kære forårsbebudere.

Vårkærminderne er nogle af de tidligste stauder til at blomstre. Jeg har tre forskellige slags: En blå, en hvid og en blå/hvid. Sidstnævnte købte jeg sidste år på plantemarkedet i Kiekeberg, så billedet herunder er lånt hos Kridtvej's Planter.

Kender du ikke allerede vårkærminderne, er der god grund til at læse videre: Allerede i april begynder blomstringen, og den fortsætter til ind i juni. I den periode kommer også bladene frem, og de danner efterhånden et fint bladdække - aldrig for voldsomt, men tæt nok til at dække jorden. Faktisk kan den bruges til bunddække også på større flader. Om der er sol eller skygge spiller kun en rolle i forhold til, hvor hurtigt den breder sig. Halvskygger er bedst - og så ikke knastørt! Kan I se nogen grund til ikke at plante den i haven?

Omphalodes cappadonica 'Starry Eyes'


8 kommentarer:

  1. Vårkærminde ? - kærminde....kærmindesøster ? - Hmmm, der måtte jeg lige google lidt. Det er jo Kærmindesøster jeg har i både byhaven og sommerhushaven forstår jeg nu. Vårkærminde er jeg ikke den lykkelige ejer af og jeg kan ikke se hvorfor jeg ikke skulle plante den i mine haver :o)
    Så nu er der endnu et punkt til staude-indkøbslisten.
    Hilsen fra Berit

    SvarSlet
  2. Det er sådan en dejlig og nem plante. Engang havde jeg en have i Sverige der blomstrede i et helt blåt brus netop af denne skønhed i foråret. Det var mageløst. Siden har jeg ofte købt dem til forårkrukkerne og siden plantet ud.

    SvarSlet
  3. En skøn plante. Den hvide fik jeg først sidste år og glæder mig til at se om lidt, og den blå-hvide variant kender jeg slet ikke. Det er så herligt at der hele tiden kommer nyt på ønskelisten. ;o)

    SvarSlet
  4. Jeg har kærmindesøster, som jeg har fået aflæggere af fra svigermor. Er det det samme som kærmindesøster. Bladene er de samme, men blomsterne har en mørkere blå farve end dem du har afbildet.
    Under alle omstændigheder er det skøn tidlig planter, som er nem at dele og få mange af.
    Hilsen Ina

    SvarSlet
  5. @ Ina: Næ - det er ikke samme plante, der er tale om. Bladene på kærmindesøster - Brunnera macrophylla - kan betegnes som hjerteformede, mens de på vårkærminderne er tilspidsede. Blomsterne på vårkærminderne virker en smule større, mens kærmindesøster-planterne bliver højere. Jeg skal finde lidt fotos frem af kærmindesøster en af de nærmest dage :)

    @ Marina: Det må have set helt utroligt skønt ud...

    @Berit: Vårkærminderne blomstrer lige lidt tidligere end kærmindesøster - en herlig ting :)

    @ Fru Friis: 'Starry Eyes' skal have en let beskyttet placering, men den er vist ikke rigtig vanskelig!

    SvarSlet
  6. Jeg havde 'Starry Eyes' i mit sortiment for ca. 3-4 år siden, men jeg droppede den altså, da den gik til i potterne, og den er også forsvundet i vores have, så måske en smule vanskelig? :-)

    SvarSlet
  7. Ej det er da en super god ide med den vårkærminde. Det kan være så trist at på haven i den periode. Den kommer straks på listen som Berit sagde.Den blå er rigtig sød,er den villig til at brede sig?

    SvarSlet
  8. @ Gro: Ja, den breder sig fint - men ikke uhæmmet!

    SvarSlet