fredag den 22. juli 2011

Grøn og frodig pause

På min terrasse er de første klokkeranker sprunget ud. Skønne, store blomster i en køn, diskret farve. 

Når rosernes hovedblomstring er aftagende, indtræffer den periode i min have, jeg kalder 'Grøn pause'. Og jeg nyder det! Hele foråret og sommeren indtil nu har haven fremvist det ene farveorgie efter det andet - men netop på denne tid nyder jeg de mange frodige blade med deres store variationer i nuancer og størrelser. Nu, hvor rigtig mange af roserne samler energi til endnu et flor i august, og nu, hvor træernes frugtstandene endnu ikke har fået farve. Det er lige som om, at dette evindelige (efterhånden!) regnvejr blot understreger frodigheden - og i hvert fald er den med til at sikre, at august heller ikke byder på tørre, brune bladspidser.

Og med den grønne kulisse er det ekstra smukt med mange hvide blomster, synes jeg. De passer så fint ind, uden rigtig at forstyrre min 'grønne pause'.
 
Den hvide sporebaldrian fortsætter sin blomstring længe endnu, og der er masser af nye skud på vej i alle bladhjørnerne på de lange stængler.
Smalbladet klokke er relativt ny i min have, og jeg har opdaget, at også den sætter blomster kontinuerligt op ad stænglerne, så jeg sørger for hele tiden at fjerne de visne. Så går der ikke unødig energi til spilde på at danne frøstande.
'Annabelle'-hortensien er jeg blevet helt vild med... Dens små, limegrønne blomsterstande har udviklet sig til store, hvide klaser - og lige for tiden nikker de under den store vægt af regnvand. Jeg synes, det er helt perfekt, at den er så neutral, mens der er farver overalt i haven - og så nu lyser op med de hvide bolde. Jeg har fået fortalt, at hvis jeg klipper skuddene ned til 30 cm i april måned, vil der dannes lidt mindre blomsterhoveder, men så til gengæld på stærkere grene. Dét skal jeg afprøve næste år.
Den hvide stormhat behøver ingen støtte - til trods for en højde på 150 cm. Den plejer at være flittig til at sætte sideskud - og dermed flere blomster, hvis jeg klipper blomsterstanden af efter blomstringen. 

'David' hedder den hvide høstfloks, jeg efterhånden har flere steder i haven. Og for første år har jeg så mange floks, at jeg nænner at plukke ind af dem. Det er herligt, når stauderne når en sådan volumen. - Og så får denne sort jo faktisk aldrig meldug!
I år måtte jeg klippe 'Francine Austin'-rosen helt tilbage i april, så der er ikke så stort et flor af de små, hvide pompon'er, men jeg krydser fingre for en lidt mildere vinter, så den næste år vil præsentere sig som beskrevet af David Austin: "wiry stems in large, dainty sprays".
Og jo: Naturligvis er der stadig gule, rosa og violette pletter rundt om i haven - bare ikke så mange
Ha' en dejlig weekend...

onsdag den 13. juli 2011

Så langt - så godt...

I vores have står nu 3 paller med mursten. Petersen Tegl D72 i Flensborg-format - dvs. lidt tyndere end almindelige (på fotoet ovenfor) mursten. De skal naturligvis bruges til muren rundt om vores orangeri, og lige nu venter vi bare på, at mureren skal få tid. Vi kan næsten ikke vente...

I sidste uge blev der gravet ud til fundament, der så blev støbt i fredags. Hele formiddagen regnede det - men mureren bragte solen med sig til tilpasningsarbejdet med fundablokkene.
Og så i oprandt den store dag - tirsdag - hvor orangeriet og to kompetente montører ankom i bagende solskin. 1 - 2 - 3 - i løbet af eftermiddagen kom orangeriet på plads, og så var der bare lige det med vinduerne tilbage...
Vinduerne sættes i med bl.a. silikone, og dét går bare ikke at lave dét arbejde i regnvejr - som onsdagen jo bød på uafbrudt her i det vestfynske... Montørerne tog hjem, og jeg krydser fingre for, der meget snart er en lokal tømrer, der har tid til at montere vinduerne, så snart vejret igen er tørt.
 

mandag den 4. juli 2011

Har du brug for en blok Calamintha'er?

Vi er gået i gang med at grave - og for en gangs skyld har jeg også gravet en smule  Om ca. 14 dage bliver vores orangeri sat op, så det er på høje tid, at der bliver lavet fundament. Og ja - hos os graves der med håndkraft, for jeg er jo gift med en ganske effektiv mand.

Men altså: En hel del af vores Calamintha nepeta ssp. nepeta - på dansk kaldet Voldtimian - skal væk. Nogle er allerede gravet op, andre er blot klippet godt ned og bliver vel gravet op en af de kommende dage.

Det er dem, du kan se på fotoet ovenfor, og herunder som frodige grønne blokke i forgrunden og nogle opgravede blokke i baggrunden. Der er mange, hvis man deler dem!

Kan du bruge nogle af dem? Så giv mig et ring på 3121 1001 - eller send en sms...

lørdag den 2. juli 2011

De violette slyngroser

Folk, der kender mig, ved, at jeg er meget glad for lilla. Derfor har jeg samlet mig alle de lilla/violette slyngroser, jeg er kommet i nærheden af, og lige nu er de helt fantastisk rigtblomstrende.

På det øverste foto er det 'Bleu Magenta', der pryder et af vores magnolietræer. Den ville også være fin i et stort frugttræ, for den har stort set ingen torne. Den eneste ulempe ved den er, at den relativt nemt får meldug - dette kan dog undgås med et par ordentlige vandinger i løbet af forsommeren. 
Denne rose spørger rigtig mange af vores havegæster efter navnet på. Jeg har ledt længe i mine notater og fundet frem til følgende: "Carnea (blå)". Og nu bliver det så lidt irriterende, for 'Carnea' er sartrosa og har slet ikke samme tætte, rosetformede blomster som dem på min plante. Og man kan slet ikke finde en blå rose med det navn, hvis man kigger i rosenleksika, plantelister eller googler! Jeg ved, hvor i Tyskland jeg har købt den, så når jeg kommer forbi næste gang, vil jeg medbringe et foto og få navnet helt på plads (forhåbentlig!) 
'Donau' (tv.) betragter jeg som den mest blå af mine blåviolette roser. Planten er mere frodig og rigtblomstrende end min 'Veilchenblau' (th.), blomsterne er lidt mere fyldte, og de nederste af kronbladene er hvide på et lidt større område. Men de er bestemt begge skønne...
'Violette' tager prisen som den, der kan fremstå mørkest. Farven er virkelig intens, - som dén man i England kalder maroon. Jeg har endnu ikke mødt et dansk ord, der dækker ordentligt! Når man kigger direkte ind i blomsten, lyser de varmtgule støvdragere smukt. 
Rosa-violet er vel betegnelsen for farven hos 'Rose-Marie Viaud'. Jeg er helt vild med de små, meget tætfyldte rosetter. Og de klistrer ikke sammen i regnvejr! 
Denne rose betager alle med sine karminrosa, halvstore rosetter, der bleger mod kanten, for efterhånden at blive næsten ensfarvet blåviolette. Den dufter dejligt og har tilmed stærktduftende kirtelhår på blomsterstilkene, så her er flere dufte at komme efter (men måske er det bare mig, der nyder at gå at 'gnide og dufte' mine roser på bagsiden? Sådan en lille bonusoplevelse, tænker jeg). 

fredag den 24. juni 2011

Åben have lørdag-søndag

Det er naturligvis roserne i vores have, der gør sig mest bemærkede lige nu, men vi har bestemt også et par andre bemærkelsesværdige planter, der blomstrer netop nu.

På det øverste foto ses en blomsterstand på vores Catalpa bignonioides - som på dansk kaldes trompetkrone. Det er et dejligt træ med store, frodige blade, som stammer fra det sydøstlige USA.
I den bagerste del af haven er den kinesiske kanelbusk, Calycanthus chinensis, netop begyndt at blomstre med de smukke, voksagtige blomster.
Og så er der den skønne Stewartia pseudocamellia (som ikke har noget dansk navn), hvis hvide blomster også altid tiltrækker sig opmærksomhed.

Jo - der er masser at nyde i vores have lige nu... Og i denne weekend har vi 'Åben Have' fra 11-16. Se evt. mere her

fredag den 10. juni 2011

Bartzella i blomst

I forgårs sprang 'Bartzella' ud. Vi har ventet på dette i 4 år. Hvert år er der kommet en ekstra stængel op af jorden - og hvert år har vi beskyttet (mod vildfarne fodbolde og rollespilssværd) med et solidt staudestativ. Men NU er den blevet stor og robust - og sikke en fantastisk blomst. Hele ventetiden værd.

Hvis fotoet på din skærm viser en let cremegul blomst, må jeg endelig undskylde, at jeg har så svært ved at fange den helt rette farve: Iskold, intens citrongul.

Og hvis én af jer kan fortælle mig, hvordan jeg med mit ganske gode Nikon D90 og tilhørende Nikkor Micro 85mm linse kan fange netop dén farve (og rosen Charles de Mills' også), så tager jeg imod råd med kyshånd :)
Og så kan jeg altså ikke lade være med at blive imponeret over mine riddersporer, der hvert år bliver højere end pergolaens 220 cm...

Men det allerhyggeligste i min have lige nu, er naturligvis mine to skrukker og deres skønne kyllinger :)

tirsdag den 7. juni 2011

Constance Spry er perfekt i år

Jeg er vild med den engelske rose 'Constance Spry'. Også selvom den kun blomstrer en enkelt omgang hvert år - men sikke en... Og i år er den endnu smukkere end ellers. 'Den ligner en kæmpe buket', sagde min mand tidligere i dag. Dét er jo ikke så ringe - slet ikke når man tænker på, jeg ikke nænner at klippe en eneste blomst af til en buket indendøre, end ikke hvis det bliver regnvejr!
'Constance Spry' blev præsenteret første gang i 1961 og vakte naturligvis opsigt med de meget store, skålformede blomster, der ledte tankerne hen på pæoner. Tilmed var det første gang siden 1840'erne, at en ny haverose duftede af myrra.
Den er opstået som en krydsning mellem Gallica-rosen 'Belle Isis' og Floribunda-rosen 'Dainty Maid' - altså en engangblomstrende og en remonterende. Sådanne krydsninger ender desværre altid med, at afkommet - som 'Constance Spry' - er engangsblomstrende. Og så er det sandsynligt, at 'Belle Isis' mellem sine forfædre har en Ayrshirerose, der netop er myrra-duftende.

Og så har jeg i øvrigt plukket utallige skønne blomsterhoveder af alle mine andre roser her til aften. Jeg har efterhånden mange, der blomstrer lystigt - bl.a. 'Rose de Rescht', 'Great Western', 'Indigo', 'Nuit de Young', 'Mme Sancy de Parabère' og altså en hel del flere...
Og NU skulle det altså være: Jeg har lavet rosengelé...

mandag den 30. maj 2011

The Chelsea Chop

I England har man et begreb, der kaldes The Chelsea Chop. Det dækker over en tilbageskæring af stauder sidst i maj (netop når Chelsea Flower Show er færdigt), hvorved man opnår flere fordele:
  • Planterne bliver mere velforgrenede
  • Blomstringen udsættes nogle uger
  • Blomstringen bliver ofte frodigere (flere grene = flere blomster)
  • Planterne bliver ikke så lange, at de vælter
Jeg har i flere år skåret en del af mine floksgrupper ned på dette tidspunkt. Jeg har primært klippet de yderste stilke. Dermed har jeg stadig de højeste stilke bagerst, som blomstrer på sædvanligt tidspunkt, mens de forreste forgrener sig, holder godt sammen på gruppen pga. den lidt kortere vækst, og siden begynder blomstringen, når de bagerste er ved at være på retur. Og så klippes de bagerste ned, hvorefter de skyder fint og sørger for en skøn blomstring (efter de forreste) langt ind i efteråret.

I dag benyttede jeg mig af det gode vejr til at lokke Oscar - min 12-årige søn - med på havearbejde. Faktisk har jeg fået et gavekort på 5 timers havearbejde til Mors Dag, men hvis jeg kun benytter mig af det, når der skal fjernes ukrudt mellem belægningsstenene, - så er der jo ikke meget sjov ved at være havemand.

Derfor fik Oscar i dag til opgave at hjælpe med The Chelsea Chop og efterfølgende lave stiklinger af al afklippet. Det blev til 160 stiklinger, og de allerfleste plejer at blive til noget i løbet af et par måneder.

Her følger en lille billedserie fra dagens arbejde...

Oscars første klip... 

Før og efter den delvise tilbageskæring... 

Et par af mine andre havemænd sørgede for, at der kom jord i priklebakkerne...
Stiklingerne blev klippet til, og det nederste bladpar fjernet... 

Og så priklede Oscar på livet løs. 160 stiklinger blev det til i alt.

Det er ikke kun høstfloks, det er relevant at skære tilbage. Sct. Hans Urt - som altid vælter - bliver også en hel del kønnere af en mere velforgrenet og kort vækst. Her skærer jeg dog alle stilke ned, for lader jeg nogle stå tilbage, vælter de med garanti. Så hellere være lidt barsk og få fuld fornøjelse senere på sæsonen. Og afklippet - det er naturligvis sat i en urtepotteskjuler med vand, så de snart har sat rødder. Det er dog kun den hvide Sedum 'Stardust', jeg gemmer på således - den kan jeg godt bruge lidt flere af, nemlig.
Den bliver hurgtigt fin igen - og den kommer ikke til at vælte som ellers...

Googler man The Chelsea Chop er der masser af andre stauder, det anbefales at skære tilbage, bl.a.  Echinacea (purpursolhat), Rudbeckia (solhat), Helenium (solbrud) og Aster(asters).

Og når det gør lidt ondt at klippe de skønne skud ned, så hjælper det gevaldigt at tænke på, at man får endnu flere blomster og i endnu længere tid
 

onsdag den 25. maj 2011

Åben Have i weekenden

Lige nu topper forårshaven... Mange skønne rhododendroner står i fuldt flor, det hvide bed er en perle og både Magnolia tripetala og etagekornellen, Cornus controversa, blomstrer. Jeg havde nu altså også planlagt, at det skulle være sådan - ja, faktisk havde jeg satset på en lang vinter, da vi i eferåret skulle planlægge datoen for den første omgang Åben Have i år. Det er nu i den kommende weekend...

Og nu er det ikke længere blot de særligt tidlige pæoner, der blomstrer. Også træpæonerne er kommet med, og jeg elsker altså at se aftensolen skinne gennem de tynde kronblade.

Vores have er ingen udstilling, og vi gør os ingen forestillinger om at opnå 'det perfekte' og 'helt sublime'. Vores have er en have - og dermed mener jeg, at det er et dejligt sted for både børn som voksne at tilbringe umådeligt mange timer - uden at skulle præstere en hel masse. Der er da bestemt også lidt ukrudt 'i krogene', men det render jo ingen steder, og jeg vil da i hvert fald ikke få stress over min have! Faktisk er jeg stadig ikke helt færdig med at klippe roserne... Men da det er de remonterende slags, går det jo nok alligevel - til gengæld får jeg så en meget længere 'frisk' hovedblomstring, hvis I forstår...


Når etagekornellen, Cornus controversa, blomstrer, ønsker jeg mig altid en lun, vindstille aften. Så dufter de skønne, hvide blomsterskærme i hele haven...

For 8 år siden da vi købte træet, var der blot en enkelt etage og et topskud. Etagen er skåret væk for flere år siden for at give lidt lys til planterne forneden, men I kan tælle alle de etager, det i øvrigt har sat. Hvert år er der kommet en ny til - men heldigvis er der ikke så langt imellem dem, der er kommet de seneste par år. En overgang var jeg helt bekymret for, hvordan det ville gå, hvis der var en tilvækst på over 1 m om året.

Hvis man ønsker en etagekornel med tydelige etager, skal man sørge for at få et træ, der blot har en enkelt stamme. Mange har nemlig flere, og derfor bliver etagerne lidt rodede at se på.

I England kalder man det i øvrigt for 'Wedding Cake Tree'.

Når blomstringen er færdig, kommer der sorte bær på skærmene. Dét er også smukt...

Og så skal I da også lige have lov at se vores første kylling. Ræven ryddede hønsehuset for 14 dage siden - men heldigvis havde jeg to skrukhøner liggende på æg andre steder i haven. Jeg er spændt på, hvor mange levedygtige kyllinger det bliver til i alt - der er 19 æg til sammen under de to skrukker.