fredag den 25. marts 2011

Kærmindesøster

 
Kærmindesøster Brunnera macrophylla

Forleden skrev jeg lidt om den dejlige Vårkærminde, og jeg blev spurgt, om det mon var samme plante, som hedder Kærmindesøster.
Dette er ikke tilfældet. Der er tale om to forskellige, der blot begge ligner den så velkendte Forglemmigej næsten til forveksling.

 Vårkærminde - kærmindesøster - forglemmigej

Kærmindesøster - Brunnera macrophylla - har mindre blomster end våkærminden og den blomstrer lidt senere - dog også fra april til juni, med hovedblomstring i maj. Bladene er bredt hjerteformede og dækker jorden underneden ganske effektivt, da den allerede er godt i gang med væksten på nuværende tidspunkt. Og så bliver den 30-50 cm høj.


I mit 'skyggebed' har jeg en hel del kærmindesøster. De trives nemlig fint, hvis der ikke er for meget sol. Den passer faktisk sig selv - breder sig lidt efter lidt, men er ikke på nogen måde invasiv.

Sidste år købte jeg en lidt anderledes sort, nemlig den der hedder 'Jack Frost'. Og læg lige mærke til bladene... Jeg har plantet den i en lang række på indersiden langs en af mine pergolaer. Når man kigger ind gennem pergolaen, reflekterer bladene lyset meget smukt. De er faktisk helt metallisk glinsende - jeg håber, I kan se det på fotoet. 
Brunnera macrophylla 'Jack Frost'
Og det er faktisk mest med hensyn til graden af hvide tegninger på bladene, kærmindesøster-familien er vokset de seneste år. Én, der er næsten helt savner det grønne, er 'Looking Glass'.

Brunnera macrophylla 'Looking Glass'
Kærmindesøster er altså endnu en plante, man kan komme til at samle på... J

9 kommentarer:

  1. Nu kan jeg godt se forskellen. Ingen tvivl, det er kærmindesøster, som jeg har.
    Jack Frost er også rigtig flot.
    Tak for dit afklarende indlæg ;-)

    SvarSlet
  2. Vårkærminde.....et nyt men charmerende bekendtskab for mig....hvor er de smukke Marie-Louise. Jeg har den almindelige kærmindesøster sammen med mine svovlgule anemoner....en ualmindelig smuk kombination. Men måske der skulle sniges vårkærminde ind i haven også :0)

    Dorthe

    SvarSlet
  3. Ja, de er skønne. Har også nogen i haven, de har det dog ikke alle lige godt, tror de har stået for tørt.

    SvarSlet
  4. @ Dorthe: Jeg kan forestille mig, det ser dejligt ud - men bliver kærmindesøsteren ikke hurtigt lidt for høj i forhold til anemonen? Hvis de skal stå lidt blandet, tror jeg faktisk, vårkærminden vil gøre det bedst...

    SvarSlet
  5. De ser dejlige ud. Efter at have set Jack Frost i nogle af Claus Dalbys bøger, har jeg spekuleret på, om den kan stå i krukke i skyggen? De er så skønne og vil gøre sig godt i en krukkesamling jeg startede sidste år, idet min havenabo på den ene side har et seriøst skvalderkålsbed op til min have :( (Hun kalder det "skovbundsbed"!). Sidste år måtte jeg opgive kampen og såede græs og satte krukker. Vil godt have hvide vækster i krukkerne.

    SvarSlet
  6. Jack Frost har jätte fina blad!
    Kan tänka mej att det inte är lätt att vänta flera månader till du får ditt växthus!
    Kontanterna tog slut så det blev inga julrosor från mässan men det fanns många fina.
    Ha de bra
    Mariana

    SvarSlet
  7. Jep, kærmindesøster kan man nemt komme til at samle på ;) Jeg har ca. 10 forskellige efterhånden.

    SvarSlet
  8. Jack Frost har jeg. Men nu kan jeg da godt se at jeg må have øjenene med mig, når jeg næste gang skal på planteskole. »Looking Glass« er da bare så smuk. Som du skriver endnu en samlerprojekt. Tak for den gode forklaring på forskellen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er jo faktisk flere varianter mht. hvor brogede bladene er. Kender du det store plantemarked i Kiekeberg v. Hamborg? Her kan man finde mange lækkerier.
      Tak for din kommentar :)

      Slet