I kan tro, jeg blev overrasket, da Lene forleden dag udvalgte (bl.a.) mig til at modtage Liebster Blog-awarden. Jeg er jo meget grøn (he-he) ud i bloggeriet, men brænder meget for at dele mine dejlige haveoplevelser og -billeder med jer alle - ligesom jeg også nyder at få et indblik i jeres havetanker...
Lene skrev:
"Den frodige have, fordi hun som ny blogger allerede har fanget mig med sine skønne billeder og gode og informative tekster. En meget inspirerende blog, som jeg glæder mig til fortsat at følge."
Det er utroligt svært at skulle udvælge særlige blogs, for der er SÅ mange skønne - men her er mine anbefalinger og dermed dem, jeg ønsker at tildele en Liebster Blog-Award:
Kjeld Slot viser os noget, der adskiller sig fra mængden. Det hele virker på samme tid både minutiøst gennemført og helt naturligt. Og med en sans for den lækre detalje...
Haveliv i Billeder gør mig glad. Jeg nyder virkelig alle de smukke billeder - Fru Krull ka' sit kram...
Gros Rosenhave stråler af begejstring for roser - og alle de skønne stauder, jeg også er vild med. Jeg glæder mig til at følge udviklingen i haven...
Jeg håber, I alle tre har lyst at give stafetten videre...
Her er reglerne:
- Awarden gives til 3-5 bloggere, som har under 100 faste læsere.
- Du fortæller bloggeren via bloggens kommentarfelt, at du har udvalgt hende/ham som modtager af awarden.
- Du linker til den, du har fået awarden af, samt til de 3-5 blogs, som du har udvalgt.
Kære Marie - Louise
SvarSletJeg er jo også en meget grøn/ny haveblogger og jeg føler mig meget beæret over at være blevet tildelt denne adward. 1000 tak for det!
Det betyder da også noget for mig at, en der er så havekompetent som du er, har lyst til at følge min lille haves udvikling :-)
Kærlig hilsen Gro