tirsdag den 1. marts 2011

Inspiration til havetur

For snart 2 år siden var min mand og jeg i Nordtyskland for at se på Åbne haver - eller Offene Gärten - som det jo hedder dernede. Vi havde 2 små børn med - men nåede alligevel at se 13 haver fra fredag til søndag. Mange haver på så kort tid - men det var skønt.

Vi havde på forhånd planlagt, hvilke haver vi skulle besøge, og de kommende par dage har jeg tænkt mig at vise jer nogle af alle de herligheder, vi oplevede.

Hvis I selv skulle få lyst til at planlægge en havetur, kan I hente inspiration på http://offenergarten.de/

260 haver deltager i samme weekend: 18. + 19. juni. Det er en tilbagevendende begivenhed omkring dette tidspunkt, så gem linket, hvis du ikke har tid til at tage afsted i år...



Alle 3 fotos stammer fra haven hos Sybille og Uwe Ehmann-Green i Dollerup. Haven er 12.000 kvm og meget harmonisk anlagt med forskellige havepartier: en romantisk rosenhave, staudehave med tør bæk, azaleahave med japanske ahorn, naturlige damme, klosterhave osv.! God tur :)

6 kommentarer:

  1. Tak for info. :O)og sikke en frodighed.
    Det sidste billede; er det primula? Noget af en kæmpe, hvis det er.

    SvarSlet
  2. Det ser lækkert ud! Tak for tipset. Ja, jeg studsede også over det nederste foto - det er da primula, ikke? Men wauw, den ser lækker ud.

    SvarSlet
  3. Kære Marie-Louise,
    Du har fået en award :) og du kan læse mere om den på min blog, hvor jeg giver en begrundelse for hvorfor jeg har valgt dig.
    Håber du har lyst til at fortsætte "legen" og give den videre til blogs du kan lide.
    Mange hilsner

    SvarSlet
  4. Hei:) For en skjønn blogg du har! Oppdaget deg nettopp gjennom Lenes blogg. Gratulerer med award! Vel fortjent:) Cathrine

    SvarSlet
  5. Jeg har lige set TV-udsendelsen fra din have. Hvor er den dog fantastisk skøn. Jeg tror jeg må en tur til Fyn, når du holder åben have.

    SvarSlet
  6. Gennem Lenes award, blev jeg opmærksom på denne skønne blog. Jeg har lige set klippet fra din have, rigtig flot! Jeg skynder mig at føje dig på min blogliste og vender frygteligt tilbage ;o)

    SvarSlet