Væk fra skærmen og ud i haven - det' børnene, jeg mener

Jeg kan umuligt være den eneste i denne verden, der af og til har dårlig samvittighed over børnenes store 'skærmforbrug'. Derfor er jeg endnu mere glad for, at jeg efter mange år stort set uden - nu har fået dedikeret lidt af de sparsomme 1500 kvadratmeter til køkkenhave.

- Hvorfor er der sådan noget grønt noget oven på gulerødderne? spurgte min den ældste om i en alder af 2 år, da vi var i supermarkedet, som solgt friske gulerødder med top. Jeg syntes, det var pinligt. Og han sagde det meget højt og helt tydeligt. Kan I se det for jer?

Og så kom jeg i gang med min første køkkenhave siden barndomsårene med 4H-have. Og så kom sneglene og spiste hver en lille spire - og jeg opgav!

Reseach og planlægning - og masser af gode råd

I 2011 kom jeg tilfældigt til at snakke med en gæv havepige om 'højbedsmetoden'. Hun forklarede så levende, at jeg købte John Seymours 'Den selvforsynende have' dagen inden, jeg skulle på sommerferie - og så kunne jeg ellers sidde og læse alt fra første til sidste side, mens vi var undervejs på de 1000 km til destinationen. Og hver en ledig stund på ferien gik med næses i bogen - og hele vejen hjem også.

I 2012 havde jeg alt klar - viden, højbede, frø, jord - og en stensikker plan. Og da det blev forår og sommer og efterår var jeg lykkelig: det lykkedes - stort set det hele i hvert fald.

I 2013 kunne jeg høste 180 kg grøntsager på 18 kvadratmeter køkkenhave. I kan nok forstå, at jeg er meget taknemmelig for alle de gode råd og anvisninger, jeg har nået at suge til mig siden sommeren 2011. Det er jo lidt en luksus at kunne gøre brug af andres langvarige erfaringer - men jeg er stadig ikke helt supergod til at lave rigtig korte tomatplanter (men så bliver de bare plantet lidt dybere).

Det ved enhver da... eller?

- Jeg vidste godt, at kartoflerne voksede i jorden, men jeg havde ikke lige tænkt på, at man kun lagde en enkelt ned i den, fortalte Carl-Emil på 12 mig sidste år, da han var med til at grave kartofler op og stødte på den udsmattede moderkartoffel. Og hvor skulle han også vide det fra? Jeg synes selv, at jeg har vidst det altid og har taget det som noget selvfølgeligt, så jeg havde ikke tænkt på at fortælle det videre. 

Når børn selv er med til at dyrke grøntsager, får de et andet forhold til dem. Fx er de ikke nær så kræsne, og har mere lyst til at smage på nye ting. Særligt, hvis de har været med i dyrkningen, lige fra frøene kom i jorden, men også bare det at høste grøntsagerne, er en berigelse.

Det handler også om smag

- Den smager jo af noget, udbrød Oscar på 15 sidste år, da vi for første gang dyrkede agurker, og han fik lov at plukke en og spise den med det samme.

Det handler nemlig også om smag, når man dyrker grøntsager i haven. Ja, en agurk smager af noget, og en tomat er ikke bare en tomat – der er stor forskel på, hvordan tomater smager, hvis man dyrker flere forskellige sorter. Endda knoldselleri kan blive ’must-have’, for smagen på de helt friske kan minde om en mellemting mellem nødder og ærter. Så kan stave af knoldselleri sagtens konkurrere med agurke- og gulerodsstave.

Glem de sure pligter - vi behøver jo ikke være selvforsynende

Min mor hader sikkert, at jeg altid fortæller om dengang, jeg blev 'tvangsudskrevet' til at plukke solbær en time om dagen - og derefter var stikkelsbærrene klar! Til et foredrag med Kjeld Slot kunne jeg dog forstå, at det ikke kun er mig, der har haft den 'fornøjelse'...

At dyrke grøntsager i køkkenhaven må ikke blive en sur pligt, hvis børnene skal være med. Derfor gælder det om at begrænse sig, så der er tid til at være sammen om fx at luge lidt og vande i de tørre perioder. 

Dyrker man i et højbed med rammer, bliver arbejdet oftest langt mere overskueligt, for man kan ordne en enkelt kasse/bed ad gangen og alligevel mene, at man har nået en hel del. Hvis barn og voksen tager det lidt kedelige lugearbejde sammen, kan man samtidig få sig en hyggesnak. Hvor tit er det lige, vi sidder over for vores børn og snakker om løst og fast en halv times tid?

Der er altid en vigtig opgave

Fra før børnene fylder 2 år, kan de være med til havearbejdet. Hvilken 2-årig ville ikke elske at fylde jord i potter eller få lov at vande ærterne? Og når de bliver 4 år, kan de sagtens være med til at så fx ærter og andre større frø. Bevares - det ta'r lidt ekstra tid, men de bliver jo dygtigere og dygtigere år for år. 

Hvad du ønsker... 

Hvis køkkenhaven skal være en fælles oplevelse, blive man nødt til at lytte lidt til, hvad børnene ønsker at dyrke og i det mindste imødekomme et par af ønskerne. Derfor skal jeg så solsikker i år.

Og græskar - naturligvis - men bestemt ikke for at skære ansigter til halloween. Mine børn vil hellere have en god græskarsuppe af de hjemmedyrkede, og så køber vi græskar til dekoration.

Og så er det en god idé, altid at prøve lidt nyt også, så både voksne og børn får ’udvidet horisonten’. Tidligere på året smagte jeg en fantastisk kålrabi-salat i Tyskland - så jeg skal dyrke kålrabi fra midt på sommeren, når hestebønnerne får lus (hestebønner dyrker jeg for de lækre skuds skyld).

Jeg er nysgerrig

Hvad får du ud af at have børn/børnebørn med i haven? Og hvad tror du, det giver børnene? Og hvilke nyttige opgaver gi'r du til dem? Jeg er ved at samle materiale til en artikelserie, så skriv bare løs...

Jeg dyrker kun én ting nu!

Selvom vejret er lunt, har jeg endnu ikke været i haven. Altså - sådan på havearbejde. I stedet dyrker jeg 'armchair-gardening' lidt endnu...

Såvel nye som gamle havemagasiner nærstuderes, havebøgerne pløjes igennem for Gud-ved-hvilken-gang og i de nye frøkataloger udvælges og krydses af. Og internettet gennemtrawles gang på gang.

Billige stauder i massevis

Klik på billedet, hvis du også vil så
den orientalske valmue 'Plum Pudding'

Jeg planlægger at tilføje min have en masse stauder - og vil så dem selv! Det er langt billigere end at købe planterne. Oftest får man et helt brev frø med potentielt 10-200 planter for samme pris, som en enkelt plante vil koste på planteskolen. Det kan altså godt betale sig – også selvom jeg skal bruge lidt penge på jord, potter og strøm til varmemåtte og vækstlys.

Den smukke køkkenhave

I køkkenhaven skal jeg igen i år lege med farverne, så også denne del af haven bliver en pryd. Fx den rødviolette grønkål, de røde og gule bladbeder og de lilla bønner. På tallerkenen er det også spændende med blå kartofler, hvide gulerødder og stribede rødbeder. 

Jeg får nok ikke plads til citrongule tagetes mellem gulerødder og løg... Og brevet med rød hør, som skulle have været sået mellem kartoflerne sidste år, må jeg nok også henvise til en anden plads. Det kunne ellers have set smukt ud, tænker jeg.

Bønner, rød og grøn grønkål sammen
med iris, oksetunge og euphorbia.

Det går bare ikke, når planen er, at kartoflerne skal være høstet til Skt. Hans for at give plads til kål. Min køkkenhave-plads er meget begrænset - og jeg skal have mest muligt ud af pladsen. På samme måde skal mine ærter også være færdige tidligt, så jeg kan få bønner i jorden i stedet. 

Til pryd og nytte

De seneste år er det blevet mere og mere populært at plante pryd- og nytteplanter ind imellem hinanden. Og dét er nok løsningen, hvis jeg skal have endnu flere grøntsager i haven. Grønkål, rabarber og sølvbeder er fx meget smukke bladplanter, der fint kan dyrkes mellem roser og stauder. Måske finder færre kålsommerfugle frem til kålen, hvis den står imellem roserne? Til kanter kan lave bønner bruges, og med et højt stativ længere inde i bedet kan der dyrkes stangbønner eller høje ærter. 

Denne kålplante er 4 år gammel og blomstrer
rigt hvert år. Fotograferet i London.

Spiselige blomster

Med det nye nordiske køkken har interessen for spiselige blomster fået en 'opblomstring', så man ikke længere begrænser sig til kandiserede violer og roser til kagepynt. Syltede bellis kan fx serveres til frikadeller, og syrenblomster kan anvendes til en skøn dip. Nelliker kan indgå i en frisk melonsalat, og kronblade fra morgenfrue giver ekstra smag til spejlæg. Hvilke blomster spiser du?

So far - so good

Indtil nu har jeg fået læggekartoflerne i hus. 'Exquisa' har jeg købt. Det er en middeltidlig sort og derfor ikke helt perfekt i forhold til, at de skal høstes tidligt. Men mon ikke det går, når nu jeg allerede lægger dem til forspiring i morgen? Det tror jeg bestemt.  Sidste år var mine kartoffelplanter 30 cm høje, da jeg plantede dem ud først i april. Jeg har naturligvis varmet jorden op ved at dække med en bobleplast-tunnel - som så også bliver på frem til midt i maj. 

Og hvorfor så netop Exquisa-kartofler? Det er de bedste kartofler, jeg har smagt - og de er dejligt faste. Ikke synderligt store - men jeg er netop også vild med mindre kartofler! Har du en favorit blandt kartofler?

Og frø har jeg mange af - jeg skal lige have talt op, hvor mange flere, der skal bestilles. Behovet er talt minutiøst op, så jeg ved, at jeg fx skal bruge 100 rødbeder, 130 sukkerærter, 15 grønkål osv. Ellers får jeg bare forkøbt mig og står med en masse, jeg ikke kan få plads til. Det er der sikker mange, der kan nikke genkendende til, ik'? Men nu må jeg se at få kigget i den bugnende frøkasse, om ikke der er noget, der kan bruges fra sidste år.

15. februar er startskuddet

I morgen skal jeg så - artiskokker, peberfrugter og tomater. Og som sagt skal kartoflerne lægges til forspiring. Jeg lægger dem i kaffefiltre med jord i bunden. Efterhånden som spirerne bliver længere, efterfylder jeg med jord. Det virkede perfekt sidste år.

Er du allerede i gang? Hvornår gik/går dit startskud? Og skal du prøve noget nyt i år?

De virkningsfulde kontraster

Kontraster er et virkningsfuldt redskab i design - også i havedesign.

De stramme linjer er en virkningsfuld kontrast
til den mere løse beplantning.

Med kontraster kan man skabe overblik og ro:

Overblik - fordi noget fremhæves frem for andet, så man hurtigt danner sig et tydeligt billede.

Ro - fordi øjnene ikke skal flakke omkring for at finde det betydningsfulde.

Omsat til havesprog kan man fx skabe nogle tydelige linjer omkring de mere 'løse' beplantninger. Og linjerne leder øjet på vej fra haverum til haverum.





Kontraster kan også skabe liv og dynamik:

Liv - fordi nysgerrigheden vækkes, og det derfor bliver interessant at se nærmere på.

Dynamik - fordi det lidt ensformige tilføres et element, der fremhæver forskellene og spillet mellem dem.

Omsat til havesprog kan et nydeligt bed i blåviolette farver tilføres en snert af gul eller orange, der vil få både de blå og gul/orange toner til at træde tydeligere frem - og det bliver spændende at betragte.

I denne showhave fra årets Chelsea Flower Show spiller de få gule og
limefarvede blomster op til det blå hav - og det bliver interessant.
Samtidig er de røde lerkrukker en kontrast til det grønne;
de bliver tydelige og dermed et selvstændigt element i designet.

I denne måned har jeg afsat god tid i kalenderen - til et kursus om havedesign. Det er Odense Afd. (Haveselskabet) der har bedt mig lave et kursus, hvor haveejere kan få viden om og vejledning til, hvordan man selv kan designe sin have. Det er altså undervisning - og dét er jo lige, hvad jeg er uddannet til...



Helt enkelt - og meget virkningsfuldt:
Langt græs og stramtklippede halvkugler af buksbom.

At benytte sig bevidst af kontraster er naturligvis ét af de mange elementer, der indgår i kurset - og har du lyst til at læse mere, så følg dette link http://odense.mono.net/14205/Arrangementer%202014 
Der er endnu et par pladser tilbage - men tilmeldingen slutter 17. december.


Jeg er nysgerrig: Hvilke kontraster har du tænkt ind i din have? Det vil jeg gerne vide, så læg gerne en kommentar :)

Filigrankål !

Vi kan jo kalde det vellykket filigran-kål!

Jeg har dyrket en masse kål i år. Forspiret, passet og plejet, plantet ud i den bedste jord, tjekket for æg og larver af kålsommerfuglen hver eneste dag. Lige indtil vi tog afsted på ferie...

Suk... Og vendte hjem 14 dage senere til filigran-kål!

Der var simpelt hen for mange...

Så hurtigt havde jeg ikke troet, det hele kunne blive ødelagt. For der var ikke én orm, ikke ét æg, ikke ét eneste spist blad, da jeg tog afsted.

Grønkålen er i hvert fald helt ødelagt. Jeg har givet de stokke, der trods alt var en smule grønt tilbage på, til hønsene. Der var nemlig SÅ mange larver, at det syntes umuligt at redde noget som helst.

Men høns er jo altså også glade for kål, og larverne er jo næsten en delikatesse, så der var dog nogen, der fik glæde af det...

Biodiversitet - min bare... tænker jeg af og til. Jeg har i hvert fald ydet mit i år - næste år kommer der net over (og det værste er jo næsten, at jeg allerede købte nettet i maj, da jeg var i England. Det gik bare perfekt med at tjekke planterne dagligt, og jeg NØD virkelig det afstressende nusseri omkring planterne, så det kom aldrig over planterne).

Mon ikke rosenkålen klarer skærerne?

Jeg krydser fingre for, at mine rosenkål dog har kræfter til at yde lidt nu - de er knapt så medtagede - mens sommerkålen er helt gået til.

Anderledes succesfuldt er det i orangeriet. Her vokser auberginer, peberfrugter og agurker - og hvor er det dog vidunderligt.

Børnene fascineres også af frodigheden, og Carl-Emil på 11 er god til at hjælpe mig med at sikre en ordentlig bestøvning.



Hyggeligt og lærerigt

Det er skønt, når børnene med engagement tager del i gøremålene. Når det drejer sig om køkkenhave og afgrøder, er de særligt villige. Det er nok fordi de kan et konkret udbytte - ikke bare 'noget smukt' - mon ikke?

Og så lærer de jo en hel masse samtidigt: Da vi høstede bønner forleden og trak planterne op, opdagede Carl-Emil fx de små knolde på rødderne. "Hvad er det så lige?" spurgte han. Og Julius på 4 år kan genkende en kålsommerfugl på lang afstand - dem er der nemlig fri jagt på i vores have nu!

Må jeg prale lidt af mine auberginer?

 

Peberfrugterne går det også fint med

Jeg ville blive begejstret, hvis du vil tage dig tid til at lægge en kommentar om, hvad dine børn/børnebørn optages af i haven, og om du har nogle særlige tricks til at lokke dem med i gøremålene i haven :)


Og så lige til noget helt andet - et reklameindslag!

Har I set, at jeg holder UDSALG i butikken i Aarup i morgen, lørdag, mellem kl. 10 og 14? Det er første gang, jeg prøver det, og det er altså ikke på nettet - kun i butikken.

Og det er et ægte udsalg, hvor det er de udgåede mønstrer og varer, der sælges ud af.

Man kan fx erhverve sig et par GardenGirl-bukser til 389 kr. Eller en GardenGirl-overall til 419 kr. Eller en plaid fra A.U Maison til under 300 kr. Se flere tilbud på MP Havedesigns facebookside :)

Men altså KUN lørdag den 24. august mellemkl. 10 og 14.

- Så kan I også lige se min flotte filigrankål ;)

Et kig ned i kurven

Jeg har taget min høstkurv i brug igen. Der er nu for meget af alt det skønne i køkkenhaven til, at jeg lige kan bære det i hænderne ind til køkkenet.

Og jeg er vild med det. I dag blev det til salat, squash, agurker, drueagurker, gulerødder, mangetout-ærter, løg og ribs. Og min mand fik lavet en skøn salat og en variation over ratatouille med et stykke svinefilet som tilbehør ;)



 

Som kigget ned i kurven nok kun svagt afslører, har jeg gulerødder i flere farver: Orange, gule, hvide og violette. De er skønne, når de skæres i tern og blandes i salaten - både hvad angår smag og hvad angår farve. De smager ikke så 'kraftigt' og udpræget af gulerod som de søde snack-gulerødder, ("mere bare som en rodfrugt", sagde min mand! Undskyld, jeg kom altså til at grine...), så indtrykket er slet ikke, at det er en gulerodssalat!

 

Den gule smager bedst, er vi enige om. Det er sorten 'Yellowstone'. Den hvide 'White Satin' smager meget mildt, den orange 'Ideal Red' som en typisk, ikke-sød gulerod, ligesom den violette 'Purple Haze', som ser fantastisk ud med sit mørke ydre og orange center.

 

Squash har vi lige vel rigeligt af - 15 planter er der vel! Men så kan vi jo i høj grad tillade os at høste dem, mens de er små. De er trods alt lidt skønnere end de store... og går jo som små også fint i salaten - den gule især pga. farvepiftet.

 

De hvide ribs er jeg virkelig glad for. Og der er MANGE bær på min opstammede busk. Det er smart med hvide ribs, for hverken fuglene eller min yngste søn, ribs-elskeren Julius, har opdaget dem. De holder sig til de røde bær på nabobusken :) Smart, ik'? Og jo jo - jeg putter også lidt ribs i salaten. Det giver en herligt frisk smag.

 

Drueagurkerne burde være plantet ud i haven og give masser af små, tykke agurker. Men de står stadig i potterne (som heldigvis er relativt store) inde i orangeriet. Og vi plukker da de små, saftspændte bomber flere gange om ugen - så pyt værd med, de ikke kom udenfor og endte på glas. Vi nyder dem rå og friske til frokosten - og selv børnene er vilde med, at hjemmedyrkede agurker rent faktisk smager af noget!

 

Ha' en rigtig dejlig weekend - og skriv gerne en kommentar om, hvad DU høster lige for tiden :)

 

Vil du ha' opskriften på rosengelé?

Rosernes hovedblomstring topper lige nu, hvor både de stor- og småblomstrede roser åbenbarer deres skønhed og tiltrækker såvel insekter som mennesker med smukke farver og vidunderlige dufte.

 

Den skønneste rosengelé

Der skal mange, velduftende kronblade til at lave en portion rosengele, og har du rigeligt med roser, er det intet problem blot at indsamle de kronblade, der alligevel ville have drysset inden for en dags tid.

 

 

Har du ikke så mange roser at plukke fra, kan du vælge at 'ofre' blomstringen for et par dage - for rosengelé smager fantastisk og er næsten uundværlig, når først man har prøvet det på fx friskbagt brød.

 

Jeg elsker det simpelthen... Og drømmer altid om at gemme et par glas af sommerens skønneste til vinter! Men det smager så dejligt, at der ikke er noget at gemme længe af - for der går MANGE roser til, så jeg får højst lavet 2 portioner i løbet af en sommer.

Rosen-kronbladene indsamles primært fra roser med kraftig duft og farve. 'Rose de Rescht', 'Great Western' og 'Roseraie de l’Hay' er særligt velegnede til formålet, for de er karminrøde, meget duftende og har mange kronblade pr. blomst. Lysere, velduftende roser kan naturligvis også anvendes.

 

Nogle gange drømmer jeg om at lave gelé af enkelte de enkelte rosensorter og så smage forskellen... Men her spænder antallet af roser af samme sort så ben for idéen! Jeg får altid en dejlig, blandet rosengelé.

 

• 400 g rosenkronblade koges i 1 liter vand i 10 minutter under låg, hvorefter kronbladene sies fra.

• Saften fra 2 citroner tilsættes sammen med Gul Melatin svarende til 1 liter saft. Det koges 1 minut.

• 750 g sukker tilsættes. Det koges atter 1 minut.

• Geléen hældes på rene, Atamonskyllede glas, der dækkes med et klæde og står til dagen efter, hvorefter glassene lukkes til.
 

Genbrug på Chelsea Flower Show

Jeg har virkelig glædet mig til at vise jer den her:

 

Hvis én af jer har et badekar med løvefødder til overs, så er jeg liebhaver! Den skønne stol indgik i Kate Goulds have The Wasteland på dette års Chelsea Flower Show. Haven er bygget op på det, der skal forestille at være en forladt pumpestation og har derfor en industriel og grå ramme af beton og jern.

Den hårde ramme blødes op med let løv i beplantningens stauder og flimrende skygge fra havens træer.

 

Også farvevalget har været væsentligt for opblødningen:  Med de rødligt afskallende stammer på birketræerne, Betula nigra, de røde frugter på den meget fligetbladede Acer palmatum 'Dissectum Viridis', rødmende blomster på en stor pagodebusk, Enkianthus campanulatus , rødbladede stauder og ikke mindst rosa og røde blomster sikrer et varmere udtryk.

 

 

 

 

 

Friskhed og lethed er også en kontrast til rammen. Fx lyser en brogetbladet etagekornel godt op sammen med den elegante silkepæon 'Krinkled White', småhjerte Dicentra 'Aurora' og natviol Hesperis matronalis ver. albiflora. Det hele piftes op af limefarvede islæt fra bl.a. vortemælk, Euphorbia amygdaloides 'Robbiae'.

Det naturlige og vilde look er også en kontrast til den industriprægede ramme. Her er det græsser og vild kørvel, der gør det største job, men også fingerbøl, walisisk silene og bregner giver et let og luftigt udtryk.

The Wasteland har fokus på genanvendelse af materialer - og det er altså ikke kun badekarret, der har fået nyt formål. Som espalier er fx anvendt gamle madrasbunde og sider fra indkøbsvogne, mens en 'vandvæg' er lavet af noget, der minder om indersiderne i vaskemaskinens tromle.

Og haven blev naturligvis præmieret med en guldmedalje.

Good news travel fast!

I min webshop er der tilbud om fri fragt, hvis man vælger uden omdeling til og med mandag. Det er der rigtig mange, der har opdaget – og jeg kan også forstå på et par mails, at de har ladet den gode nyhed gå videre til havevenner. Dét siger jeg hermed mange tak for J

I skrivende stund er jeg i Madrid. Og for en gangs skyld er jeg ikke ude af huset for at se på haver – jeg har end ikke planlagt at se bare en enkelt have! En af mine drenge blev konfirmeret for en måneds tid siden, og jeg har så valgt at give ham en tur til Madrid, hvor vi i dag har set en herlig fodboldkamp.

Det skal jeg dog ikke belemre jer yderligere med – men derimod vise et par skønne billeder fra forrige søndag, da jeg besøgte Wisley lidt uden for London.

På det øverste foto kunne man jo nok forledes til at tro, at der er tale om Blue Bells – men det er altså langt højere spir, der her er tale om; nemlig prærieliljer. Et stort område i fuldt flor – og med et kønt lille træ med nyudfoldede, nærmest limefarvede blade.

En anden skønhed, jeg faldt for, var Magnolia x brooklynensis ’Woodsman’. Læg mærke til de gråsorte knopper! Ret lækkert efter min mening – og også i udsprunget tilstand en skøn blomst i mørkt cremede nuancer. En overraskende forvandling fra knop til blomst.

Min mor fortalte mig engang, at smagen mht. blomstring ændrer sig, jo ældre man bliver. Således skulle man foretrække lyserøde, fyldte blomster som yngre og efterhånden holde af de gule for til sidst rent faktisk at bryde sig om såvel laksefarvet som orange. Jeg må desværre tilstå, at jeg tror, hun har ret… Men jeg er dog ikke helt gammel endnu J

Alligevel tror jeg ikke, at jeg for 15 år siden ville have været så betaget af de violette Allium sammen med tulipanerne ’Red Shine’ – men de er ret hotte i min optik for øjeblikket. Sikke et syn – og dét måtte jeg altså også lige dele med jer.

I min egen have har jeg de seneste 10 år haft en violet rhododendron, der blomstrede samtidigt med nogle røde tulipaner. Det var en ’tilfældigt’ opstået kombination, fordi tulipanløgene lå i jorden i forvejen, da jeg kom til haven og intetanende plantede rhododendronen. Men jeg har aldrig overvejet at fjerne tulipanerne (det er naturligvis den røde Appeldorn med ’uendelig’ levetid), for der er jo altid en slange i Paradis.

De seneste år har jeg ligefrem holdt af min ’slange’ – også selvom gæster i haven har mere end antydet, at det måtte være en fejl med den kombination! Men nu så jeg så samme farver på Wisley og overvejer seriøst at arbejde lidt mere med den – bare på et lille sted i haven.

Hvad synes I om kombinationen?

Chelsea - fuld af inspiration

3 dage med Chelsea Flower Show, langt over 1000 inspirerende fotos og lidt trætte ben - jeg har haft en fantastisk uge i London, der også bød på 2 små haver i London, den store Wisley-have en times tid uden for byen samt en ny køkkenhave langt ude på landet.

 

I alt havde jeg 6 skønne dage helt uden regn :)

I dette blogindlæg vil jeg bringe lidt inspiration videre fra en enkelt have på selve showet: The M&G Centenary Garden 'Windows Through Time'.

 

Haven afspejler de seneste hundrede års havetendenser: Fra den moderne skulptur til de 'historiske' buske, som var populære i 1900-tallet; laurbær, kristtjørn og rhododendroner. 

 

Når man kigger gennem skultpuren, det store vindue (som er dannet af 2 C'er for Chelsea Centenary), drages øjnene mod den gamle sandstensvæg i baggrunden. Nedenfor væggen spejler et lille bassin løv og himmel, og naturligvis er der her plantet fugtelskende planter som bregner, iris og løn. Vand og sten har været et gennemgående element i showhaverne i alle 100 år. 

Et andet sted i haven er der en 'kyssesti', en kvasbunke af hensyn til havens smådyr, en vild beplantning og en mere formel - alt sammen elementer, der afspejler de forskellige havetrends op gennem tiden.

 

Har du lyst til at se et lille klip fra haven, så er der et link lige her: 

http://www.mandgchelsea.co.uk/2013-garden/garden-tour.aspx

Chelsea Flower Show er andet end haver: Der er masser af stande, der frister de besøgende med alt fra haveredskaber og frø til blomstermalerier og haverejser. Og også disse stande bedømmes af en særlig dommerkomité, og bedømmelsen er afgørende for, om man kan få lov at deltage igen en anden gang.

 

GardenGirl var med for første gang nogen sinde - og bedømmelsen lød: Recommended. En smuk stand, der bl.a. fik ros for at anvende rosenknopper som bunddække i blomsterkummerne - og som naturligvis var yderst velbesøgt.

 

I min egen have stortrives for tiden særligt rhododendroner, fugleunger og skvalderkål - men det ser ud til, at jeg snart får skik på det hele, så der bliver klar til åben have i juni. Her er det jo helt fantastisk, at haven er en fælles interesse for min mand og mig - det går lidt hurtigere og er langt hyggeligere, når man er to om det hele ;)

Lige før... og lidt nu!

For to dage siden gik jeg en hurtig runde i min have, fordi der er så meget smukt og vellykket lige for tiden. Og så er der alt det andet!!!

Og nej - det er jo ikke skvalderkålen, jeg personligt kan tage æren for - men jeg skal nok tage æren for at udrydde den om en uges tid. Det må vente - jeg har jo lige en tur vestpå :)

 

Helt perfekt har de lyse narcisser omgivet min skønne Hebe (gudinden) i år. Så kan jeg godt se bort fra rodet bagved. Vi er endnu ikke færdige med at rydde op efter sidste sommer og efterårs byggeprojekter - men det bliver bedre dag for dag :)

 

I min køkkenhave går det så forrygende, at jeg er helt bekymret for, om der går noget helt galt på et tidspunkt. Det er næsten for godt til at være sandt.

 

Se fx lige mine kartofler! De blev startet i vindueskarmen og har været overdækket mod frost med et enkelt lag bobleplast. Det er ikke længere nødvendigt - og mon ikke jeg kan høste det hele inden Skt. Hans, så jeg kan få plads til kål...

Ærterne vokser godt til hver eneste dag - man kan jo se dem vokse fra morgen til aften! Det er to dage siden, billedet er taget - og de er næsten dobbelt størrelse i dag :D

 

Salaten vokser også med raketfart. Jeg har gang i et lille eksperiment: I England har de nogle smarte 'klokker' til at fremme udviklingen af planterne. Og jeg skal da lige love for, at der er forskel på salat inde og ude. Alle planter blev sat i samme størrelse, forspiret i vindueskarmen, og kun lige med et enkelt blad mere end de to kimblade. I dag overvejede jeg faktisk at fjerne overdækningen helt, for planterne står ret mast nu. Men jeg venter - til jeg kommer hjem igen... Dét bliver spændende at fotografere - og spise det første salathoved.

 

Og den helt store fidus er jo, at 30 salathoveder nu ikke er spiseklar på samme tid. Jeg kan altså fremskynde sæsonstarten :)

Min mand har passet mine show-aurikler ganske godt hele vinteren, og de kvitterer nu med skønne blomster i selskab med bl.a. hornvioler på den lille plantetrappe. Den har været god her i sen-vinteren, hvor den stod helt tæt på huset, og planterne dermed ikke var så udsat for frosten.

 

Den hårde vinter har naturligvis betydet, at den vinterblomstrende kirsebær har holdt blomsterne tilbage - og dét er jeg da virkelig glad for lige nu: Den blomstrer overdådigt i min forhave og ligefrem om kap med magnolie. De to klæder hinanden - og udsigten til blomsterne er det første jeg ser om morgenen, når gardinerne trækkes op i soveværelset. Skønt syn, ik'?

 

Magnolien bagerst og den vinterblomstrende kirsebær er helt fantastiske sammen i år.

 



Den ER da helt skøn - ja, måske bare lige så skøn som alle andre kirsebær, men det er de færreste år, jeg har sådan et flor i min have. Blomstringen om vinteren er en smule mere sporadisk - men jo lige skattet på dét tidspunkt :)

Hvordan mon det hele ser ud om en uge? Jeg kan allerede nu se, at rhododendronerne vil eksplodere inden jeg kommer hjem fra London. Jeg skal jo over til 100-års jubilæet for Chelsea Flower Show. Uuhh, hvor jeg glæder mig... (selvom vejrudsigten siger regn, regn, regn!)

Kan du anbefale mig en have?

To der klæder hinanden...

Helt tilfældigt fik jeg øje på et rigtig kønt par i min have i dag: Den mørke rosa-violette påskeklokke og den limegrønne stinkende nyserod. Er de ikke kønne sammen? Jeg skal da vist gøre lidt mere ud af denne 'fætter-kusine-fest' :) Begge planter er i øvrigt frøplanter fra egen have. 

 

Chelsea Flower Show 100-års jubilæum
Og ved I hvad - jeg skal til London i 6 dage. Fra lørdag den 18. maj til torsdag den 23. maj. Fra mandag til onsdag har jeg adgang til Chelsea Flower Show. Mandag er jeg sluppet gennem nåleøjet som skribent, tirsdag morgen (kl. 5.30) er jeg sluppet gennem det endnu mindre nåleøje som fotograf, og tirsdag-onsdag har GardenGirl foræret mig en udstillerbillet mod, at jeg hjælper til på deres stand tirsdag formiddag. Herligt ik'?

Og hvad skal jeg så lave lørdag, søndag og torsdag i London? Tjo - mon ikke Wisley er et besøg værd? Og Kew Gardens? Og så håber jeg på, at nogle af jer bloglæsere kender et par dejlige haver at supplere med... Kom frisk med dit forslag ;)

I 2009 var jeg på Chelsea Flower Show en enkelt dag - denne gang ser jeg frem til at kunne have lidt bedre tid til at opfange alt det nye og smukke og særegne. Og få skøn inspiration med hjem til haven...

Billedet ovenfor er fra 2009. Jeg synes, det er en skøn en kombination med de hvide løjtnantshjerter, allium og hvide,gule og dybviolette akelejer - og hvert år drømmer jeg om at gøre det efter. Nu må vi se, om det lykkes i år - jeg har lige en hel masse kvadratmeter skvalderkål, jeg skal luge væk, før jeg kan komme videre i haven! Det har virkelig hygget sig under snedækket i år, suk...

Min have lige nu
Men ellers hygger jeg mig lidt med 4 kønne kyllinger, en masse forspirede grøntsager overalt i vindueskarme og i orangeriet, der holdes frostfrit, og fra min arbejdsplads 'i haven' nyder jeg udsigten til de 6 første, blomstrende rhododendroner, utallige påskeklokker og ikke mindst: Trillium'er.

I orangeriet har vi nu alle de overvintrende planter. De har været i vores bobleplast-forede drivhus hele vinteren med en varmeblæser til at holde det frostfrit. Nu er der gjort rent i drivhuset, og orangeriet er smukt indtaget af blomstrende kamelia'er og modnende citroner. 

Havelivet er da fantastisk :)

Og forresten: Husk nu, at det er på søndag, at det store havemarked på Sanderumgaard øst for Odense afholdes. Ses vi?

http://haveselskabet.dk/event/for%C3%A5rsmarked-p%C3%A5-sanderumgaard

Jeg har aet en blåmejse

 

Den så altså ligefrem ud til at nyde det! Altså, den blåmejse jeg aede i går.

 

 

Og den tog slet ikke notits af, at jeg fotograferede på livet løs med min iPhone. Forunderligt...

 

 

 

Herunder er der en lille video. Og som I kan se, så kunne den altså udmærket flyve.

 

Jeg beklager kvaliteten - men at filme med den ene hånd og ae en blåmejse med den anden var ikke lige forberedt! Jeg tog bare chancen.

 

 

 

 

Det skal lige siges, at jeg har fodret fuglene hele vinteren - og særligt i foderhuse, der hænger på vinduerne, så de er jo ret trygge ved mig efterhånden (der hænger fx et foderhus lige klods op ad mit skrivebord på kontoret).

God weekend til jer alle

I gang igen!

Undskyld - jeg er ked af, jeg forsømmer at få skrevet på min blog. Og det er naturligvis bare fordi, jeg har så dejligt travlt. Var foråret kommet til tiden, havde det nok været endnu værre, så for mit vedkommende har det altså været godt for noget ;)

 

 

For præcis en måned siden indstillede jeg mit liv som folkeskolelærer, så jeg nu udelukkende koncentrerer mig om mit firma. Det har vokseværk, og den slags gør jo faktisk lidt ondt af og til: Der er rigeligt at se til. Men på den anden side sidder jeg ikke længere og arbejder til langt over midnat. Jeg forsøger at lukke computeren omkring 21.30 nu. Og så har jeg hentet mine børn fra institution et par gange - og jeg har også haft et par hyggelige morgener med dem. Jeg er så glad for, jeg har taget chancen...

De sidste par år har det virkelig hængt mig ud af halsen, at andre har bestemt på mine vegne, hvad jeg skulle og hvornår! Nu planlægger jeg det hele selv - og nu skal jeg så til at få det hele til at køre så effektivt, at jeg også kan leve af det. Spændende, spændende...

Forspiringen er naturligvis blevet forsinket i år, men der står da fine småplanter i snart samtlige vindueskarme i huset, og når Carl-Emil på 11 år ikke er hjemme, har jeg åbne vinduer på hans værelse (husets lyseste værelse), så der også er et køligt rum. De bli'r bare så flotte, mine småplanter...

 

Og så i søndags og i mandags gik der rigtig forårsstemning i den. Der var jo fantastisk lunt i orangeriet, så jeg har sået til den helt store guldmedalje. I kan jo nok se på billedet, at der har været gang i den :)

 

Kartofler har jeg også haft til forspiring - eller det vil sige: de har ligget i sækken og forspiret helt af sig selv (mig kunne de åbenbart ikke vente på!), og nu har jeg så fået dem lagt i SunGrow-poser med jord. Her skal de sætte de første, kraftige blade - og mon ikke de bliver klar til om 14 dage, hvor jorden da vel forhåbentlig også er det? Det er i hvert fald planen, at kartoflerne dermed har fået et godt forspring i forhold til, hvis jeg blot lagde dem i jorden. Til Skt. Hans skulle jeg meget gerne have dem alle høstet, for så skal pladsen i køkkenhaven bruges til andre afgrøder.

 

At udnytte pladsen i køkkenhaven fuldt ud er mit havemantra i år. Det ene skal afløse det andet. Løbende forspiring med god timing bliver udfordringen - det kender jeg mig selv godt nok til at vide. Jeg synes bare, det er så spændende, og nu har jeg jo brugt 20 år på at udnytte pladsen fuldt ud i prydhaven, så nu er jeg klar til lidt fornyelse. (Uha, hvor lyder jeg gammel, når jeg har haft have i mere end 20 år, men jeg blev jo altså husejer som 18-årig, så helt så gammel er jeg så ikke (endnu)!)

 

 

Og så har jeg besluttet, at jeg skal have gjort lidt ved det med krukkerne i år. Per - min flittige mand - har jo ellers sørget godt for dem de seneste 10 år, men her forleden blev jeg helt inspireret, mens jeg handlede mælk og havregryn.

 

I Fakta var der lavendler - uden blomster - og jeg er ret vild med det grålige løv. Så jeg blev liiiige nødt til at købe et par stykke, køre forbi Grøntmanden efter de hvide hornvioler og så supplere med en skøn påskeklokke. Det blev da ret kønt, ik'?

 

Vores drivhus har vi igen i denne vinter haft pakket ind i bobleplast og holdt på 4-5 grader med en varmeblæser. Og lige nu står den yndigste Camellia og er ved at springe ud med lyserøde blomster. Så snart der ikke kommer nattefrost længere, bliver den flyttet til orangeriet, så vi bedre kan nyde den.

 

Men det er jo endnu et plus ved den lange vinter: Mange af de tidligstblomstrende planter har slet ikke haft lyst til at gå i gang. For første gang i 17 år har jeg fx ikke haft blomstrende rhododendroner på min ældste (17 år) søns fødselsdag den 23. marts. Til gengæld er risikoen for, at de bliver taget af nattefrosten, når nu de tager sig sammen til at springe ud, meget mindre.

 

Lad os se på de lyse sider - men NU må foråret gerne komme bragende. I er garanteret enige :)