Et kig ned i kurven

Jeg har taget min høstkurv i brug igen. Der er nu for meget af alt det skønne i køkkenhaven til, at jeg lige kan bære det i hænderne ind til køkkenet.

Og jeg er vild med det. I dag blev det til salat, squash, agurker, drueagurker, gulerødder, mangetout-ærter, løg og ribs. Og min mand fik lavet en skøn salat og en variation over ratatouille med et stykke svinefilet som tilbehør ;)



 

Som kigget ned i kurven nok kun svagt afslører, har jeg gulerødder i flere farver: Orange, gule, hvide og violette. De er skønne, når de skæres i tern og blandes i salaten - både hvad angår smag og hvad angår farve. De smager ikke så 'kraftigt' og udpræget af gulerod som de søde snack-gulerødder, ("mere bare som en rodfrugt", sagde min mand! Undskyld, jeg kom altså til at grine...), så indtrykket er slet ikke, at det er en gulerodssalat!

 

Den gule smager bedst, er vi enige om. Det er sorten 'Yellowstone'. Den hvide 'White Satin' smager meget mildt, den orange 'Ideal Red' som en typisk, ikke-sød gulerod, ligesom den violette 'Purple Haze', som ser fantastisk ud med sit mørke ydre og orange center.

 

Squash har vi lige vel rigeligt af - 15 planter er der vel! Men så kan vi jo i høj grad tillade os at høste dem, mens de er små. De er trods alt lidt skønnere end de store... og går jo som små også fint i salaten - den gule især pga. farvepiftet.

 

De hvide ribs er jeg virkelig glad for. Og der er MANGE bær på min opstammede busk. Det er smart med hvide ribs, for hverken fuglene eller min yngste søn, ribs-elskeren Julius, har opdaget dem. De holder sig til de røde bær på nabobusken :) Smart, ik'? Og jo jo - jeg putter også lidt ribs i salaten. Det giver en herligt frisk smag.

 

Drueagurkerne burde være plantet ud i haven og give masser af små, tykke agurker. Men de står stadig i potterne (som heldigvis er relativt store) inde i orangeriet. Og vi plukker da de små, saftspændte bomber flere gange om ugen - så pyt værd med, de ikke kom udenfor og endte på glas. Vi nyder dem rå og friske til frokosten - og selv børnene er vilde med, at hjemmedyrkede agurker rent faktisk smager af noget!

 

Ha' en rigtig dejlig weekend - og skriv gerne en kommentar om, hvad DU høster lige for tiden :)

 

Vil du ha' opskriften på rosengelé?

Rosernes hovedblomstring topper lige nu, hvor både de stor- og småblomstrede roser åbenbarer deres skønhed og tiltrækker såvel insekter som mennesker med smukke farver og vidunderlige dufte.

 

Den skønneste rosengelé

Der skal mange, velduftende kronblade til at lave en portion rosengele, og har du rigeligt med roser, er det intet problem blot at indsamle de kronblade, der alligevel ville have drysset inden for en dags tid.

 

 

Har du ikke så mange roser at plukke fra, kan du vælge at 'ofre' blomstringen for et par dage - for rosengelé smager fantastisk og er næsten uundværlig, når først man har prøvet det på fx friskbagt brød.

 

Jeg elsker det simpelthen... Og drømmer altid om at gemme et par glas af sommerens skønneste til vinter! Men det smager så dejligt, at der ikke er noget at gemme længe af - for der går MANGE roser til, så jeg får højst lavet 2 portioner i løbet af en sommer.

Rosen-kronbladene indsamles primært fra roser med kraftig duft og farve. 'Rose de Rescht', 'Great Western' og 'Roseraie de l’Hay' er særligt velegnede til formålet, for de er karminrøde, meget duftende og har mange kronblade pr. blomst. Lysere, velduftende roser kan naturligvis også anvendes.

 

Nogle gange drømmer jeg om at lave gelé af enkelte de enkelte rosensorter og så smage forskellen... Men her spænder antallet af roser af samme sort så ben for idéen! Jeg får altid en dejlig, blandet rosengelé.

 

• 400 g rosenkronblade koges i 1 liter vand i 10 minutter under låg, hvorefter kronbladene sies fra.

• Saften fra 2 citroner tilsættes sammen med Gul Melatin svarende til 1 liter saft. Det koges 1 minut.

• 750 g sukker tilsættes. Det koges atter 1 minut.

• Geléen hældes på rene, Atamonskyllede glas, der dækkes med et klæde og står til dagen efter, hvorefter glassene lukkes til.