Foråret giver tegn om, at vi også i år kan regne med det. Tag nu fx de skønne Helleborus - de er godt på vej med deres smukke blomster. Og i dag blev jeg simpelt hen nødt til at befri nogle stykker af dem for deres gamle blade. Det pynter altid - og jeg håber, jeg kan få tid til endnu flere i løbet af weekenden. Det er trods alt også nemmest nu, hvor blomsterstilkene endnu er relativt beskedne af højde. Og bispehuerne, dem skal jeg jo også have klippet. Og gruppe 3-klematiserne! Der er faktisk meget at gøre, selvom vi kun lige har taget hul på et nyt år!
Så trist så det ud... |
Og så fint blev det efter klipningen. NU kan jeg få frit udsyn til blomstringen. |
Hønsene går heldigvis uden om Helleborus - ellers var de blevet lukket inde i hønsegården (hønsene altså!) Hvordan mon det går med de andre forårsvækster, når de titter frem? Jeg tror, hønsene skal glæde sig over friheden, så længe den varer... Men siden oktober har jeg hver dag glædet mig over der entusiastiske søgen efter snegleæg og andet utøj - og så lever jeg med, at de er gevaldigt effektive, når det kommer til at sprede blade overalt på stierne ;)
Der er sket ting og sager hen over sensommeren og efteråret. Jeg er flyttet! Ud i haven, forstås ;)
Bær over med byggerodet og intermistiske løsninger! Det skal nok blive godt, når først der tilføjes lidt lækre belægninger og planter. |
Udsigten fra mit arbejdsbord - lige i hjørnet |
Og helt tæt på fuglelivet... |
Rigtig godt nytår til jer alle - jeg glæder mig til at dele mine haveglæder og -sorger med jer igen i år - og jeg glæder mig også meget til at følge med i jeres.