Vi kan jo kalde det vellykket filigran-kål! |
Suk... Og vendte hjem 14 dage senere til filigran-kål!
Der var simpelt hen for mange... |
Så hurtigt havde jeg ikke troet, det hele kunne blive ødelagt. For der var ikke én orm, ikke ét æg, ikke ét eneste spist blad, da jeg tog afsted.
Grønkålen er i hvert fald helt ødelagt. Jeg har givet de stokke, der trods alt var en smule grønt tilbage på, til hønsene. Der var nemlig SÅ mange larver, at det syntes umuligt at redde noget som helst.
Men høns er jo altså også glade for kål, og larverne er jo næsten en delikatesse, så der var dog nogen, der fik glæde af det...
Biodiversitet - min bare... tænker jeg af og til. Jeg har i hvert fald ydet mit i år - næste år kommer der net over (og det værste er jo næsten, at jeg allerede købte nettet i maj, da jeg var i England. Det gik bare perfekt med at tjekke planterne dagligt, og jeg NØD virkelig det afstressende nusseri omkring planterne, så det kom aldrig over planterne).
Mon ikke rosenkålen klarer skærerne? |
Anderledes succesfuldt er det i orangeriet. Her vokser auberginer, peberfrugter og agurker - og hvor er det dog vidunderligt.
Børnene fascineres også af frodigheden, og Carl-Emil på 11 er god til at hjælpe mig med at sikre en ordentlig bestøvning.
Hyggeligt og lærerigt |
Det er skønt, når børnene med engagement tager del i gøremålene. Når det drejer sig om køkkenhave og afgrøder, er de særligt villige. Det er nok fordi de kan et konkret udbytte - ikke bare 'noget smukt' - mon ikke?
Og så lærer de jo en hel masse samtidigt: Da vi høstede bønner forleden og trak planterne op, opdagede Carl-Emil fx de små knolde på rødderne. "Hvad er det så lige?" spurgte han. Og Julius på 4 år kan genkende en kålsommerfugl på lang afstand - dem er der nemlig fri jagt på i vores have nu!
Må jeg prale lidt af mine auberginer? |
Peberfrugterne går det også fint med |
Og så lige til noget helt andet - et reklameindslag!
Har I set, at jeg holder UDSALG i butikken i Aarup i morgen, lørdag, mellem kl. 10 og 14? Det er første gang, jeg prøver det, og det er altså ikke på nettet - kun i butikken.
Og det er et ægte udsalg, hvor det er de udgåede mønstrer og varer, der sælges ud af.
Man kan fx erhverve sig et par GardenGirl-bukser til 389 kr. Eller en GardenGirl-overall til 419 kr. Eller en plaid fra A.U Maison til under 300 kr. Se flere tilbud på MP Havedesigns facebookside :)
Men altså KUN lørdag den 24. august mellemkl. 10 og 14.
- Så kan I også lige se min flotte filigrankål ;)
Det var sjovt, jeg har også sået Filigran kål i år....men de bliver stående jeg vil så gerne bare ha' en eneste palmekål - så jeg håber at larverne bliver træt før kålen :)
SvarSletVi overvejer, om filigrankålene skal ud til højre, eller om de skal have chancen for at komme lidt tilbage.
SvarSletÅh, hvor er jeg glad for at have lidelses-fæller :)
SvarSletJeg har også dyrket filigrankål i mange år.
SletSidste forår købte jeg insektnet, i min blog "Grønne Sager" er der billeder under "Køkkenhaven"
Det havde en fantastisk god effekt på både kål og små salatplanter der ellers nemt bliver ædt af dræbersnegle.
I år skal der også net over hvidløgene, så løgfluen ikke gnaver og giver grobund for svampeangreb.
Jeg fandt din blog via link fra Havens nyhedsbrev i dag
Hilsen Bente
Kære Marie-Louise
SvarSletAlle mine kål røg sidste weekend og det var ikke uden suk :(
Som dine var de helt gennemhullede og ikke til at holde ud at blive ved med at kæmpe for, så jeg gjorde kort proces og hev hele dynen ud - men Øv!
Måske prøver jeg igen næste år; måske skal jeg lige vente et par år...
Filigrankål. Det er altså ikke noget for mig :-)
Jeg kan se nu, at mine rosenkål trods alt klarer skærerne - de var heller ikke helt filigran endnu. Måske får jeg lidt ud af dem. Men NET, det skal der til næste år. Jeg er allerede i gang med at udtænke en holdbar konstruktion :)
SletJeg har aldrig tænkt over, om jeg brugte særlige triks til at få børnene engageret i haven, men én ting har jeg været bevidst om: jeg har altid kaldt planterne ved deres rigtige navn. Så da min datter kom med til lægen som 5 årig udbrød hun: nej se mor, de har kirsebærkornel i vasen. (og så smeltede damerne på klinikken selvfølgelig).
SvarSletDét er jeg også tilhænger af - vi kan jo ikke lære dem, at der i haven kun er 'blomst', 'busk' og 'træ', når de sagtens kan holde styr på rendegraver, dumper og teleskoplæsser ;)
SletJeg havde faktisk tænkt på at sende mine filigran kål ind til den konkurrence, du nævner i dit nyhedsbrev "Min bedste høst - Kålsommerfugle".
SvarSletGod fornøjelse i dag, kan desværre ikke kommer forbi, øv - hilsen Anne Mette
Jeg synes, det er en herlig idé. Jeg ved, at hovedkontoret hos Nelson Garden har droppet produktionen af kålnet - men her kunne de få at se, hvor vigtig en vare det rent faktisk er :D lol
SletDine auberginer er virkelig skønne. Farven, formen og overfladen er fin. Jeg vil prøve dem til næste år i mit drivhus.
SvarSletVenlig Hilsen
JetteMajken