Åben have lørdag-søndag

Det er naturligvis roserne i vores have, der gør sig mest bemærkede lige nu, men vi har bestemt også et par andre bemærkelsesværdige planter, der blomstrer netop nu.

På det øverste foto ses en blomsterstand på vores Catalpa bignonioides - som på dansk kaldes trompetkrone. Det er et dejligt træ med store, frodige blade, som stammer fra det sydøstlige USA.

I den bagerste del af haven er den kinesiske kanelbusk, Calycanthus chinensis, netop begyndt at blomstre med de smukke, voksagtige blomster.

Og så er der den skønne Stewartia pseudocamellia (som ikke har noget dansk navn), hvis hvide blomster også altid tiltrækker sig opmærksomhed.

Jo - der er masser at nyde i vores have lige nu... Og i denne weekend har vi 'Åben Have' fra 11-16. Se evt. mere her

Bartzella i blomst

I forgårs sprang 'Bartzella' ud. Vi har ventet på dette i 4 år. Hvert år er der kommet en ekstra stængel op af jorden - og hvert år har vi beskyttet (mod vildfarne fodbolde og rollespilssværd) med et solidt staudestativ. Men NU er den blevet stor og robust - og sikke en fantastisk blomst. Hele ventetiden værd.

Hvis fotoet på din skærm viser en let cremegul blomst, må jeg endelig undskylde, at jeg har så svært ved at fange den helt rette farve: Iskold, intens citrongul.

Og hvis én af jer kan fortælle mig, hvordan jeg med mit ganske gode Nikon D90 og tilhørende Nikkor Micro 85mm linse kan fange netop dén farve (og rosen Charles de Mills' også), så tager jeg imod råd med kyshånd :)

Og så kan jeg altså ikke lade være med at blive imponeret over mine riddersporer, der hvert år bliver højere end pergolaens 220 cm...

Men det allerhyggeligste i min have lige nu, er naturligvis mine to skrukker og deres skønne kyllinger :)

Constance Spry er perfekt i år

Jeg er vild med den engelske rose 'Constance Spry'. Også selvom den kun blomstrer en enkelt omgang hvert år - men sikke en... Og i år er den endnu smukkere end ellers. 'Den ligner en kæmpe buket', sagde min mand tidligere i dag. Dét er jo ikke så ringe - slet ikke når man tænker på, jeg ikke nænner at klippe en eneste blomst af til en buket indendøre, end ikke hvis det bliver regnvejr!

'Constance Spry' blev præsenteret første gang i 1961 og vakte naturligvis opsigt med de meget store, skålformede blomster, der ledte tankerne hen på pæoner. Tilmed var det første gang siden 1840'erne, at en ny haverose duftede af myrra.

Den er opstået som en krydsning mellem Gallica-rosen 'Belle Isis' og Floribunda-rosen 'Dainty Maid' - altså en engangblomstrende og en remonterende. Sådanne krydsninger ender desværre altid med, at afkommet - som 'Constance Spry' - er engangsblomstrende. Og så er det sandsynligt, at 'Belle Isis' mellem sine forfædre har en Ayrshirerose, der netop er myrra-duftende.

Og så har jeg i øvrigt plukket utallige skønne blomsterhoveder af alle mine andre roser her til aften. Jeg har efterhånden mange, der blomstrer lystigt - bl.a. 'Rose de Rescht', 'Great Western', 'Indigo', 'Nuit de Young', 'Mme Sancy de Parabère' og altså en hel del flere...

Og NU skulle det altså være: Jeg har lavet rosengelé...

The Chelsea Chop

I England har man et begreb, der kaldes The Chelsea Chop. Det dækker over en tilbageskæring af stauder sidst i maj (netop når Chelsea Flower Show er færdigt), hvorved man opnår flere fordele:

• Planterne bliver mere velforgrenede
• Blomstringen udsættes nogle uger
• Blomstringen bliver ofte frodigere (flere grene = flere blomster)
• Planterne bliver ikke så lange, at de vælter

Jeg har i flere år skåret en del af mine floksgrupper ned på dette tidspunkt. Jeg har primært klippet de yderste stilke. Dermed har jeg stadig de højeste stilke bagerst, som blomstrer på sædvanligt tidspunkt, mens de forreste forgrener sig, holder godt sammen på gruppen pga. den lidt kortere vækst, og siden begynder blomstringen, når de bagerste er ved at være på retur. Og så klippes de bagerste ned, hvorefter de skyder fint og sørger for en skøn blomstring (efter de forreste) langt ind i efteråret.

I dag benyttede jeg mig af det gode vejr til at lokke Oscar - min 12-årige søn - med på havearbejde. Faktisk har jeg fået et gavekort på 5 timers havearbejde til Mors Dag, men hvis jeg kun benytter mig af det, når der skal fjernes ukrudt mellem belægningsstenene, - så er der jo ikke meget sjov ved at være havemand.

Derfor fik Oscar i dag til opgave at hjælpe med The Chelsea Chop og efterfølgende lave stiklinger af al afklippet. Det blev til 160 stiklinger, og de allerfleste plejer at blive til noget i løbet af et par måneder.

Her følger en lille billedserie fra dagens arbejde...

Oscars første klip... 

Før og efter den delvise tilbageskæring... 

Et par af mine andre havemænd sørgede for, at der kom jord i priklebakkerne...

Stiklingerne blev klippet til, og det nederste bladpar fjernet... 

Og så priklede Oscar på livet løs. 160 stiklinger blev det til i alt.

Det er ikke kun høstfloks, det er relevant at skære tilbage. Sct. Hans Urt - som altid vælter - bliver også en hel del kønnere af en mere velforgrenet og kort vækst. Her skærer jeg dog alle stilke ned, for lader jeg nogle stå tilbage, vælter de med garanti. Så hellere være lidt barsk og få fuld fornøjelse senere på sæsonen. Og afklippet - det er naturligvis sat i en urtepotteskjuler med vand, så de snart har sat rødder. Det er dog kun den hvide Sedum 'Stardust', jeg gemmer på således - den kan jeg godt bruge lidt flere af, nemlig.

Den bliver hurgtigt fin igen - og den kommer ikke til at vælte som ellers...

Googler man The Chelsea Chop er der masser af andre stauder, det anbefales at skære tilbage, bl.a.  Echinacea (purpursolhat), Rudbeckia (solhat), Helenium (solbrud) og Aster(asters).

Og når det gør lidt ondt at klippe de skønne skud ned, så hjælper det gevaldigt at tænke på, at man får endnu flere blomster og i endnu længere tid

 

Åben Have i weekenden

Lige nu topper forårshaven... Mange skønne rhododendroner står i fuldt flor, det hvide bed er en perle og både Magnolia tripetala og etagekornellen, Cornus controversa, blomstrer. Jeg havde nu altså også planlagt, at det skulle være sådan - ja, faktisk havde jeg satset på en lang vinter, da vi i eferåret skulle planlægge datoen for den første omgang Åben Have i år. Det er nu i den kommende weekend...

Og nu er det ikke længere blot de særligt tidlige pæoner, der blomstrer. Også træpæonerne er kommet med, og jeg elsker altså at se aftensolen skinne gennem de tynde kronblade.

Vores have er ingen udstilling, og vi gør os ingen forestillinger om at opnå 'det perfekte' og 'helt sublime'. Vores have er en have - og dermed mener jeg, at det er et dejligt sted for både børn som voksne at tilbringe umådeligt mange timer - uden at skulle præstere en hel masse. Der er da bestemt også lidt ukrudt 'i krogene', men det render jo ingen steder, og jeg vil da i hvert fald ikke få stress over min have! Faktisk er jeg stadig ikke helt færdig med at klippe roserne... Men da det er de remonterende slags, går det jo nok alligevel - til gengæld får jeg så en meget længere 'frisk' hovedblomstring, hvis I forstår...

Når etagekornellen, Cornus controversa, blomstrer, ønsker jeg mig altid en lun, vindstille aften. Så dufter de skønne, hvide blomsterskærme i hele haven...

For 8 år siden da vi købte træet, var der blot en enkelt etage og et topskud. Etagen er skåret væk for flere år siden for at give lidt lys til planterne forneden, men I kan tælle alle de etager, det i øvrigt har sat. Hvert år er der kommet en ny til - men heldigvis er der ikke så langt imellem dem, der er kommet de seneste par år. En overgang var jeg helt bekymret for, hvordan det ville gå, hvis der var en tilvækst på over 1 m om året.

Hvis man ønsker en etagekornel med tydelige etager, skal man sørge for at få et træ, der blot har en enkelt stamme. Mange har nemlig flere, og derfor bliver etagerne lidt rodede at se på.

I England kalder man det i øvrigt for 'Wedding Cake Tree'.

Når blomstringen er færdig, kommer der sorte bær på skærmene. Dét er også smukt...

Og så skal I da også lige have lov at se vores første kylling. Ræven ryddede hønsehuset for 14 dage siden - men heldigvis havde jeg to skrukhøner liggende på æg andre steder i haven. Jeg er spændt på, hvor mange levedygtige kyllinger det bliver til i alt - der er 19 æg til sammen under de to skrukker.