Det er naturligvis roserne i vores have, der gør sig mest bemærkede lige nu, men vi har bestemt også et par andre bemærkelsesværdige planter, der blomstrer netop nu.
På det øverste foto ses en blomsterstand på vores Catalpa bignonioides - som på dansk kaldes trompetkrone. Det er et dejligt træ med store, frodige blade, som stammer fra det sydøstlige USA.
I den bagerste del af haven er den kinesiske kanelbusk, Calycanthus chinensis, netop begyndt at blomstre med de smukke, voksagtige blomster.
Og så er der den skønne Stewartia pseudocamellia (som ikke har noget dansk navn), hvis hvide blomster også altid tiltrækker sig opmærksomhed.
Jo - der er masser at nyde i vores have lige nu... Og i denne weekend har vi 'Åben Have' fra 11-16. Se evt. mere her
Hvis bare man boede lidt tættere på.... så ville jeg helt sikkert kigge forbi. Det ser fantastisk ud og jeg håber, jeg får mulighed for det én dag...
SvarSletDet var da dejligt, jeg lige fik læst dette indlæg - vi skal alligevel en tur til den del af Fyn idag, så vi kigger da lige forbi!
SvarSletKommer til august når der er rejsegilde på orangeriet ;) ;)
SvarSletHvor er du heldig, Annette :-)
SvarSletJeg tror også jeg skal planlægge mig en tur til Fyn i snarlig fremtid.
Det er rigtigt spændende planter du har i haven, Marie-Louise :-)
Hilsen Hanne
http://hanneihaven.blogspot.com
Det var hyggeligt at se haven! Vi fik mange gode idéer med hjem. Jeg brugte natten på at drømme om rosen-pergola... Hvis du finder navnet på den lilla skønhed, hører jeg det gerne. Har lige søgt rundt på nettet efter den, men synes ikke, jeg kan finde den..
SvarSletJeg ville nyde et havebesøg hos dig, men der skal planlægges lidt når den ikke ligger lige om hjørnet:))
SvarSletfantastiske planter! har googlet på den kinesiske kanelbusk, men kan ikke finde den i Danmark. Ved du, hvor man kan købe den?
SvarSletTak for dejlig inspiration!
mvh Eva
@ Eva: Jeg har købt den på Magtenbølle Planteskole. Den burde være til at skaffe for en alm. planteskole.
SvarSlet