fredag den 25. februar 2011

Trillium - mandens afdeling!


          


Jeg er så utrolig heldig at dele min haveinteresse med min mand. Mange ting er vi enige om, men han får lov at have 'sine områder' - fx Trillium, eller treblad som den hedder på dansk; 3 blade, 3 kronblade, 3 bægerblade. En ganske køn blomst - i hvert fald mange af dem - dog lidt undseelige indtil de vokser sig til en lille gruppe - eller som jeg har set i videoer fra USA: En hel skovbund! Jo - jeg kan da også vældig godt li' Trillium og glæder mig hvert år over, hvor fint de vokser til.

Sidste år besøgte jeg en rigtig plantesamler, som var så sød at vise mig frøplanterne af Trillium. Til min store skræk opdagede jeg, at de lignede det 'ukrudt' jeg hvert år luger op - lige under vores store, røde Trillium sessile. Nå - men jeg havde da heldigvis ikke nået at luge endnu - og heldigvis var der frøplanter... Nu er jeg spændt på, hvor mange der er tilbage her efter vinteren - og hvor store de er blevet. De skal jo nok flyttes til anden plads i år.

Jeg ved udmærket, at de rødbrune typer ikke er helt så populære på en haveblog som de yndige hvide og rosa typer, men de skal da med alligevel, så I kan få et lille indtryk af, hvor varieret Trillium-familien er.

Billederne herunder er fra hhv. 18. og 26. april 2010 - Er det ikke fantastisk, de kan nå at blive så store, selvom vinteren var lang?

 

5 kommentarer:

  1. En spændende plante som jeg ikke har kastet mig blik på - før nu :O)

    SvarSlet
  2. Hvor mon mine er blevet af??? Jeg gik helt vildt op i dem for ca. 10 år siden - en rigtig samlerplante, kalder jeg den. Den røde købte jeg også, kan jeg huske, men jeg synes nu ikke, der har været så flotte blomster på planten som her på dit billede :-)

    Og pudsigt nok skriver du, at det er din mand, som samler på dem. Netop det mindes jeg også - altså at det faktisk næsten kun var mænd, der samlede på dem på det tidspunkt, hvor jeg købte dem. Og mest jyder ;-)

    SvarSlet
  3. Kære Marie-Louise.

    Jeg kan altså godt blive lidt grøn i ansigtet over, at din mand deler din haveinteressse. Her er jeg den eneste i hele vores omgangskreds som er haveinteresseret. Men det glæder mig, at i deler interessen.

    Tænk, at jeg havde en Trillium som var selv sået i mit ene surbundsbed. Dengang kendte jeg ikke planten, så jeg lugede den op som ukrudt, af frygt for den skulle invadere hele bedet. Jeg havde årene forinden luget skvaderkål i lange baner, så jeg ville ikke gentage "sussecen" med denne ukendte vækst. SUK jeg store kvaj. Den var så yndig med en dejlig blå farve. Vi skal bare huske, at man lære af sine fejl.

    Ha' en dejlig dag ;-)

    Mange dejlige grønne kvajede hilsner på en let solskins dag med plus grader.

    SvarSlet
  4. @ Madam Bæk: Som sagt er Trillium jo ikke min stærkeste side, - men jeg har nu aldrig hørt om én med blå blomster. Jeg kan næsten ikke tro, det har været en Trillium... Men det vil jeg da lige få undersøgt.

    @ Staudefeen: Ja - det er en rigtig 'samlerplante'. Mon det er fordi, det tager en rum tid at få en enkelt til at vokse til en frodig gruppe, at vi kvinder ikke går helt så meget op i den?
    Den røde på de nederste fotos er absolut en kraftig fætter - jeg har også set en del røde, der er langt spinklere og lavere. Og læg lige mærke til, hvor små akelejerne underneden er på samme tidspunkt...

    SvarSlet
  5. Jo, det kan godt være, at vi kvinder ikke har tålmodighed til sådan en plante. Jeg var dog som sagt ret optaget af den for år tilbage, men så glemte jeg den ligesom. Jeg kan huske på de jydske plantemarkeder for omkring 8-9 år siden, at der altid kom en ældre mand med en trailer helt proppet til med hvide Trillium. Der gik ca. et kvarter, så var den trailer ryddet! Det var ret vildt.

    SvarSlet