mandag den 14. februar 2011
Nu var det næsten forår...
Fortvivl ikke. Vinteren er ganske vist kommet igen, men det skal nok blive forår. Det lover de skønne eranthis hvert år på denne tid - og det er aldrig slået fejl.
Forårsfornemmelserne kan disse dages vintervejr heldigvis ikke få bugt med. Jeg har allerede udset mig lidt forskellige sommerblomster, jeg vil blande i mine bede i år. Sommerblomster har aldrig haft min store interesse, for jeg er vild med stauder, der som bekendt kommer igen år efter år helt af sig selv.
Men nu skal det være: Duftende Lathyrus/ærteblomster og georgineblomstrende Zinnia/frøkenhat er udvalgt for deres egenskab som snitblomster, mens de hvide, enkle kornvalmuer skal tilføre Det hvide bed graciøsitet.
Sidste år oplevede jeg en fantastisk flot, lilla grønkål plantet midt mellem roser og kæmpeverbena. Det så fantastisk ud, så Purpurkål får plads i mit såkaldte 'afprøvningsstykke', hvor jeg har alle mulige skønne roser, jeg bare må eje.
Velkommen til min blog - haveglæde smitter, og man kan heldigvis ikke kureres...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Velkommen her i blog land :-)
SvarSletVil glæde mig til at læse mere om dine staude/blomsterbede.
Hilsen Vivik
Også et velkommen fra mig - det er dejligt med dette blogunivers hvor vi inspirere og ofte også hjælpe hinanden.
SvarSletHilsen Berit
Kære M-L
SvarSletTil lykke med din blog. Håber at du får mange skønne timer her med at fortælle om din have mm.
Dejligt at din have kan være anden end boldbane med 6 dreng, respekt;-)
Hilsen Lone.g
Hej Marie-Louise,
SvarSletJeg har din bog, og skal have lavet en masse bede i min have i stedet for en stor kedelig græsplæne. I bogen kan jeg finde masser af inspiration til nye bede, og glæder mig til atkomme igang til foråret.
Kære Marie-Louise - tillykke med din nye blog, som jeg nu linker til. Tak for interessen omkring mine bøger.
SvarSletJeg glæder mig også til at følge din blog. Velkommen til.
SvarSletDu lyder som et overskudsmenneske :)
SvarSletGlæder mig til at følge din blog.
Hej Marie-Louise
SvarSletDejligt at du nu også har en blog - den vil jeg helt bestemt følge med stor interesse.
Jeg har også din bog. Den er bare fantastisk og til stor inspiration.
Mange havehilsener Sanne O.
Tak for jeres søde velkomst i bloguniverset.
SvarSlet