Vil du ha' opskriften på rosengelé?

Rosernes hovedblomstring topper lige nu, hvor både de stor- og småblomstrede roser åbenbarer deres skønhed og tiltrækker såvel insekter som mennesker med smukke farver og vidunderlige dufte.

 

Den skønneste rosengelé

Der skal mange, velduftende kronblade til at lave en portion rosengele, og har du rigeligt med roser, er det intet problem blot at indsamle de kronblade, der alligevel ville have drysset inden for en dags tid.

 

 

Har du ikke så mange roser at plukke fra, kan du vælge at 'ofre' blomstringen for et par dage - for rosengelé smager fantastisk og er næsten uundværlig, når først man har prøvet det på fx friskbagt brød.

 

Jeg elsker det simpelthen... Og drømmer altid om at gemme et par glas af sommerens skønneste til vinter! Men det smager så dejligt, at der ikke er noget at gemme længe af - for der går MANGE roser til, så jeg får højst lavet 2 portioner i løbet af en sommer.

Rosen-kronbladene indsamles primært fra roser med kraftig duft og farve. 'Rose de Rescht', 'Great Western' og 'Roseraie de l’Hay' er særligt velegnede til formålet, for de er karminrøde, meget duftende og har mange kronblade pr. blomst. Lysere, velduftende roser kan naturligvis også anvendes.

 

Nogle gange drømmer jeg om at lave gelé af enkelte de enkelte rosensorter og så smage forskellen... Men her spænder antallet af roser af samme sort så ben for idéen! Jeg får altid en dejlig, blandet rosengelé.

 

• 400 g rosenkronblade koges i 1 liter vand i 10 minutter under låg, hvorefter kronbladene sies fra.

• Saften fra 2 citroner tilsættes sammen med Gul Melatin svarende til 1 liter saft. Det koges 1 minut.

• 750 g sukker tilsættes. Det koges atter 1 minut.

• Geléen hældes på rene, Atamonskyllede glas, der dækkes med et klæde og står til dagen efter, hvorefter glassene lukkes til.
 

Genbrug på Chelsea Flower Show

Jeg har virkelig glædet mig til at vise jer den her:

 

Hvis én af jer har et badekar med løvefødder til overs, så er jeg liebhaver! Den skønne stol indgik i Kate Goulds have The Wasteland på dette års Chelsea Flower Show. Haven er bygget op på det, der skal forestille at være en forladt pumpestation og har derfor en industriel og grå ramme af beton og jern.

Den hårde ramme blødes op med let løv i beplantningens stauder og flimrende skygge fra havens træer.

 

Også farvevalget har været væsentligt for opblødningen:  Med de rødligt afskallende stammer på birketræerne, Betula nigra, de røde frugter på den meget fligetbladede Acer palmatum 'Dissectum Viridis', rødmende blomster på en stor pagodebusk, Enkianthus campanulatus , rødbladede stauder og ikke mindst rosa og røde blomster sikrer et varmere udtryk.

 

 

 

 

 

Friskhed og lethed er også en kontrast til rammen. Fx lyser en brogetbladet etagekornel godt op sammen med den elegante silkepæon 'Krinkled White', småhjerte Dicentra 'Aurora' og natviol Hesperis matronalis ver. albiflora. Det hele piftes op af limefarvede islæt fra bl.a. vortemælk, Euphorbia amygdaloides 'Robbiae'.

Det naturlige og vilde look er også en kontrast til den industriprægede ramme. Her er det græsser og vild kørvel, der gør det største job, men også fingerbøl, walisisk silene og bregner giver et let og luftigt udtryk.

The Wasteland har fokus på genanvendelse af materialer - og det er altså ikke kun badekarret, der har fået nyt formål. Som espalier er fx anvendt gamle madrasbunde og sider fra indkøbsvogne, mens en 'vandvæg' er lavet af noget, der minder om indersiderne i vaskemaskinens tromle.

Og haven blev naturligvis præmieret med en guldmedalje.

Good news travel fast!

I min webshop er der tilbud om fri fragt, hvis man vælger uden omdeling til og med mandag. Det er der rigtig mange, der har opdaget – og jeg kan også forstå på et par mails, at de har ladet den gode nyhed gå videre til havevenner. Dét siger jeg hermed mange tak for J

I skrivende stund er jeg i Madrid. Og for en gangs skyld er jeg ikke ude af huset for at se på haver – jeg har end ikke planlagt at se bare en enkelt have! En af mine drenge blev konfirmeret for en måneds tid siden, og jeg har så valgt at give ham en tur til Madrid, hvor vi i dag har set en herlig fodboldkamp.

Det skal jeg dog ikke belemre jer yderligere med – men derimod vise et par skønne billeder fra forrige søndag, da jeg besøgte Wisley lidt uden for London.

På det øverste foto kunne man jo nok forledes til at tro, at der er tale om Blue Bells – men det er altså langt højere spir, der her er tale om; nemlig prærieliljer. Et stort område i fuldt flor – og med et kønt lille træ med nyudfoldede, nærmest limefarvede blade.

En anden skønhed, jeg faldt for, var Magnolia x brooklynensis ’Woodsman’. Læg mærke til de gråsorte knopper! Ret lækkert efter min mening – og også i udsprunget tilstand en skøn blomst i mørkt cremede nuancer. En overraskende forvandling fra knop til blomst.

Min mor fortalte mig engang, at smagen mht. blomstring ændrer sig, jo ældre man bliver. Således skulle man foretrække lyserøde, fyldte blomster som yngre og efterhånden holde af de gule for til sidst rent faktisk at bryde sig om såvel laksefarvet som orange. Jeg må desværre tilstå, at jeg tror, hun har ret… Men jeg er dog ikke helt gammel endnu J

Alligevel tror jeg ikke, at jeg for 15 år siden ville have været så betaget af de violette Allium sammen med tulipanerne ’Red Shine’ – men de er ret hotte i min optik for øjeblikket. Sikke et syn – og dét måtte jeg altså også lige dele med jer.

I min egen have har jeg de seneste 10 år haft en violet rhododendron, der blomstrede samtidigt med nogle røde tulipaner. Det var en ’tilfældigt’ opstået kombination, fordi tulipanløgene lå i jorden i forvejen, da jeg kom til haven og intetanende plantede rhododendronen. Men jeg har aldrig overvejet at fjerne tulipanerne (det er naturligvis den røde Appeldorn med ’uendelig’ levetid), for der er jo altid en slange i Paradis.

De seneste år har jeg ligefrem holdt af min ’slange’ – også selvom gæster i haven har mere end antydet, at det måtte være en fejl med den kombination! Men nu så jeg så samme farver på Wisley og overvejer seriøst at arbejde lidt mere med den – bare på et lille sted i haven.

Hvad synes I om kombinationen?

Chelsea - fuld af inspiration

3 dage med Chelsea Flower Show, langt over 1000 inspirerende fotos og lidt trætte ben - jeg har haft en fantastisk uge i London, der også bød på 2 små haver i London, den store Wisley-have en times tid uden for byen samt en ny køkkenhave langt ude på landet.

 

I alt havde jeg 6 skønne dage helt uden regn :)

I dette blogindlæg vil jeg bringe lidt inspiration videre fra en enkelt have på selve showet: The M&G Centenary Garden 'Windows Through Time'.

 

Haven afspejler de seneste hundrede års havetendenser: Fra den moderne skulptur til de 'historiske' buske, som var populære i 1900-tallet; laurbær, kristtjørn og rhododendroner. 

 

Når man kigger gennem skultpuren, det store vindue (som er dannet af 2 C'er for Chelsea Centenary), drages øjnene mod den gamle sandstensvæg i baggrunden. Nedenfor væggen spejler et lille bassin løv og himmel, og naturligvis er der her plantet fugtelskende planter som bregner, iris og løn. Vand og sten har været et gennemgående element i showhaverne i alle 100 år. 

Et andet sted i haven er der en 'kyssesti', en kvasbunke af hensyn til havens smådyr, en vild beplantning og en mere formel - alt sammen elementer, der afspejler de forskellige havetrends op gennem tiden.

 

Har du lyst til at se et lille klip fra haven, så er der et link lige her: 

http://www.mandgchelsea.co.uk/2013-garden/garden-tour.aspx

Chelsea Flower Show er andet end haver: Der er masser af stande, der frister de besøgende med alt fra haveredskaber og frø til blomstermalerier og haverejser. Og også disse stande bedømmes af en særlig dommerkomité, og bedømmelsen er afgørende for, om man kan få lov at deltage igen en anden gang.

 

GardenGirl var med for første gang nogen sinde - og bedømmelsen lød: Recommended. En smuk stand, der bl.a. fik ros for at anvende rosenknopper som bunddække i blomsterkummerne - og som naturligvis var yderst velbesøgt.

 

I min egen have stortrives for tiden særligt rhododendroner, fugleunger og skvalderkål - men det ser ud til, at jeg snart får skik på det hele, så der bliver klar til åben have i juni. Her er det jo helt fantastisk, at haven er en fælles interesse for min mand og mig - det går lidt hurtigere og er langt hyggeligere, når man er to om det hele ;)

Lige før... og lidt nu!

For to dage siden gik jeg en hurtig runde i min have, fordi der er så meget smukt og vellykket lige for tiden. Og så er der alt det andet!!!

Og nej - det er jo ikke skvalderkålen, jeg personligt kan tage æren for - men jeg skal nok tage æren for at udrydde den om en uges tid. Det må vente - jeg har jo lige en tur vestpå :)

 

Helt perfekt har de lyse narcisser omgivet min skønne Hebe (gudinden) i år. Så kan jeg godt se bort fra rodet bagved. Vi er endnu ikke færdige med at rydde op efter sidste sommer og efterårs byggeprojekter - men det bliver bedre dag for dag :)

 

I min køkkenhave går det så forrygende, at jeg er helt bekymret for, om der går noget helt galt på et tidspunkt. Det er næsten for godt til at være sandt.

 

Se fx lige mine kartofler! De blev startet i vindueskarmen og har været overdækket mod frost med et enkelt lag bobleplast. Det er ikke længere nødvendigt - og mon ikke jeg kan høste det hele inden Skt. Hans, så jeg kan få plads til kål...

Ærterne vokser godt til hver eneste dag - man kan jo se dem vokse fra morgen til aften! Det er to dage siden, billedet er taget - og de er næsten dobbelt størrelse i dag :D

 

Salaten vokser også med raketfart. Jeg har gang i et lille eksperiment: I England har de nogle smarte 'klokker' til at fremme udviklingen af planterne. Og jeg skal da lige love for, at der er forskel på salat inde og ude. Alle planter blev sat i samme størrelse, forspiret i vindueskarmen, og kun lige med et enkelt blad mere end de to kimblade. I dag overvejede jeg faktisk at fjerne overdækningen helt, for planterne står ret mast nu. Men jeg venter - til jeg kommer hjem igen... Dét bliver spændende at fotografere - og spise det første salathoved.

 

Og den helt store fidus er jo, at 30 salathoveder nu ikke er spiseklar på samme tid. Jeg kan altså fremskynde sæsonstarten :)

Min mand har passet mine show-aurikler ganske godt hele vinteren, og de kvitterer nu med skønne blomster i selskab med bl.a. hornvioler på den lille plantetrappe. Den har været god her i sen-vinteren, hvor den stod helt tæt på huset, og planterne dermed ikke var så udsat for frosten.

 

Den hårde vinter har naturligvis betydet, at den vinterblomstrende kirsebær har holdt blomsterne tilbage - og dét er jeg da virkelig glad for lige nu: Den blomstrer overdådigt i min forhave og ligefrem om kap med magnolie. De to klæder hinanden - og udsigten til blomsterne er det første jeg ser om morgenen, når gardinerne trækkes op i soveværelset. Skønt syn, ik'?

 

Magnolien bagerst og den vinterblomstrende kirsebær er helt fantastiske sammen i år.

 



Den ER da helt skøn - ja, måske bare lige så skøn som alle andre kirsebær, men det er de færreste år, jeg har sådan et flor i min have. Blomstringen om vinteren er en smule mere sporadisk - men jo lige skattet på dét tidspunkt :)

Hvordan mon det hele ser ud om en uge? Jeg kan allerede nu se, at rhododendronerne vil eksplodere inden jeg kommer hjem fra London. Jeg skal jo over til 100-års jubilæet for Chelsea Flower Show. Uuhh, hvor jeg glæder mig... (selvom vejrudsigten siger regn, regn, regn!)