Så langt - så godt...

I vores have står nu 3 paller med mursten. Petersen Tegl D72 i Flensborg-format - dvs. lidt tyndere end almindelige (på fotoet ovenfor) mursten. De skal naturligvis bruges til muren rundt om vores orangeri, og lige nu venter vi bare på, at mureren skal få tid. Vi kan næsten ikke vente...

I sidste uge blev der gravet ud til fundament, der så blev støbt i fredags. Hele formiddagen regnede det - men mureren bragte solen med sig til tilpasningsarbejdet med fundablokkene.

Og så i oprandt den store dag - tirsdag - hvor orangeriet og to kompetente montører ankom i bagende solskin. 1 - 2 - 3 - i løbet af eftermiddagen kom orangeriet på plads, og så var der bare lige det med vinduerne tilbage...

Vinduerne sættes i med bl.a. silikone, og dét går bare ikke at lave dét arbejde i regnvejr - som onsdagen jo bød på uafbrudt her i det vestfynske... Montørerne tog hjem, og jeg krydser fingre for, der meget snart er en lokal tømrer, der har tid til at montere vinduerne, så snart vejret igen er tørt.

 

Har du brug for en blok Calamintha'er?

Vi er gået i gang med at grave - og for en gangs skyld har jeg også gravet en smule  Om ca. 14 dage bliver vores orangeri sat op, så det er på høje tid, at der bliver lavet fundament. Og ja - hos os graves der med håndkraft, for jeg er jo gift med en ganske effektiv mand.

Men altså: En hel del af vores Calamintha nepeta ssp. nepeta - på dansk kaldet Voldtimian - skal væk. Nogle er allerede gravet op, andre er blot klippet godt ned og bliver vel gravet op en af de kommende dage.

Det er dem, du kan se på fotoet ovenfor, og herunder som frodige grønne blokke i forgrunden og nogle opgravede blokke i baggrunden. Der er mange, hvis man deler dem!

Kan du bruge nogle af dem? Så giv mig et ring på 3121 1001 - eller send en sms...

De violette slyngroser

Folk, der kender mig, ved, at jeg er meget glad for lilla. Derfor har jeg samlet mig alle de lilla/violette slyngroser, jeg er kommet i nærheden af, og lige nu er de helt fantastisk rigtblomstrende.

På det øverste foto er det 'Bleu Magenta', der pryder et af vores magnolietræer. Den ville også være fin i et stort frugttræ, for den har stort set ingen torne. Den eneste ulempe ved den er, at den relativt nemt får meldug - dette kan dog undgås med et par ordentlige vandinger i løbet af forsommeren. 

Denne rose spørger rigtig mange af vores havegæster efter navnet på. Jeg har ledt længe i mine notater og fundet frem til følgende: "Carnea (blå)". Og nu bliver det så lidt irriterende, for 'Carnea' er sartrosa og har slet ikke samme tætte, rosetformede blomster som dem på min plante. Og man kan slet ikke finde en blå rose med det navn, hvis man kigger i rosenleksika, plantelister eller googler! Jeg ved, hvor i Tyskland jeg har købt den, så når jeg kommer forbi næste gang, vil jeg medbringe et foto og få navnet helt på plads (forhåbentlig!) 

'Donau' (tv.) betragter jeg som den mest blå af mine blåviolette roser. Planten er mere frodig og rigtblomstrende end min 'Veilchenblau' (th.), blomsterne er lidt mere fyldte, og de nederste af kronbladene er hvide på et lidt større område. Men de er bestemt begge skønne...

'Violette' tager prisen som den, der kan fremstå mørkest. Farven er virkelig intens, - som dén man i England kalder maroon. Jeg har endnu ikke mødt et dansk ord, der dækker ordentligt! Når man kigger direkte ind i blomsten, lyser de varmtgule støvdragere smukt. 

Rosa-violet er vel betegnelsen for farven hos 'Rose-Marie Viaud'. Jeg er helt vild med de små, meget tætfyldte rosetter. Og de klistrer ikke sammen i regnvejr! 

Denne rose betager alle med sine karminrosa, halvstore rosetter, der bleger mod kanten, for efterhånden at blive næsten ensfarvet blåviolette. Den dufter dejligt og har tilmed stærktduftende kirtelhår på blomsterstilkene, så her er flere dufte at komme efter (men måske er det bare mig, der nyder at gå at 'gnide og dufte' mine roser på bagsiden? Sådan en lille bonusoplevelse, tænker jeg). 

Åben have lørdag-søndag

Det er naturligvis roserne i vores have, der gør sig mest bemærkede lige nu, men vi har bestemt også et par andre bemærkelsesværdige planter, der blomstrer netop nu.

På det øverste foto ses en blomsterstand på vores Catalpa bignonioides - som på dansk kaldes trompetkrone. Det er et dejligt træ med store, frodige blade, som stammer fra det sydøstlige USA.

I den bagerste del af haven er den kinesiske kanelbusk, Calycanthus chinensis, netop begyndt at blomstre med de smukke, voksagtige blomster.

Og så er der den skønne Stewartia pseudocamellia (som ikke har noget dansk navn), hvis hvide blomster også altid tiltrækker sig opmærksomhed.

Jo - der er masser at nyde i vores have lige nu... Og i denne weekend har vi 'Åben Have' fra 11-16. Se evt. mere her

Bartzella i blomst

I forgårs sprang 'Bartzella' ud. Vi har ventet på dette i 4 år. Hvert år er der kommet en ekstra stængel op af jorden - og hvert år har vi beskyttet (mod vildfarne fodbolde og rollespilssværd) med et solidt staudestativ. Men NU er den blevet stor og robust - og sikke en fantastisk blomst. Hele ventetiden værd.

Hvis fotoet på din skærm viser en let cremegul blomst, må jeg endelig undskylde, at jeg har så svært ved at fange den helt rette farve: Iskold, intens citrongul.

Og hvis én af jer kan fortælle mig, hvordan jeg med mit ganske gode Nikon D90 og tilhørende Nikkor Micro 85mm linse kan fange netop dén farve (og rosen Charles de Mills' også), så tager jeg imod råd med kyshånd :)

Og så kan jeg altså ikke lade være med at blive imponeret over mine riddersporer, der hvert år bliver højere end pergolaens 220 cm...

Men det allerhyggeligste i min have lige nu, er naturligvis mine to skrukker og deres skønne kyllinger :)