Væk fra skærmen og ud i haven - det' børnene, jeg mener

Jeg kan umuligt være den eneste i denne verden, der af og til har dårlig samvittighed over børnenes store 'skærmforbrug'. Derfor er jeg endnu mere glad for, at jeg efter mange år stort set uden - nu har fået dedikeret lidt af de sparsomme 1500 kvadratmeter til køkkenhave.

- Hvorfor er der sådan noget grønt noget oven på gulerødderne? spurgte min den ældste om i en alder af 2 år, da vi var i supermarkedet, som solgt friske gulerødder med top. Jeg syntes, det var pinligt. Og han sagde det meget højt og helt tydeligt. Kan I se det for jer?

Og så kom jeg i gang med min første køkkenhave siden barndomsårene med 4H-have. Og så kom sneglene og spiste hver en lille spire - og jeg opgav!

Reseach og planlægning - og masser af gode råd

I 2011 kom jeg tilfældigt til at snakke med en gæv havepige om 'højbedsmetoden'. Hun forklarede så levende, at jeg købte John Seymours 'Den selvforsynende have' dagen inden, jeg skulle på sommerferie - og så kunne jeg ellers sidde og læse alt fra første til sidste side, mens vi var undervejs på de 1000 km til destinationen. Og hver en ledig stund på ferien gik med næses i bogen - og hele vejen hjem også.

I 2012 havde jeg alt klar - viden, højbede, frø, jord - og en stensikker plan. Og da det blev forår og sommer og efterår var jeg lykkelig: det lykkedes - stort set det hele i hvert fald.

I 2013 kunne jeg høste 180 kg grøntsager på 18 kvadratmeter køkkenhave. I kan nok forstå, at jeg er meget taknemmelig for alle de gode råd og anvisninger, jeg har nået at suge til mig siden sommeren 2011. Det er jo lidt en luksus at kunne gøre brug af andres langvarige erfaringer - men jeg er stadig ikke helt supergod til at lave rigtig korte tomatplanter (men så bliver de bare plantet lidt dybere).

Det ved enhver da... eller?

- Jeg vidste godt, at kartoflerne voksede i jorden, men jeg havde ikke lige tænkt på, at man kun lagde en enkelt ned i den, fortalte Carl-Emil på 12 mig sidste år, da han var med til at grave kartofler op og stødte på den udsmattede moderkartoffel. Og hvor skulle han også vide det fra? Jeg synes selv, at jeg har vidst det altid og har taget det som noget selvfølgeligt, så jeg havde ikke tænkt på at fortælle det videre. 

Når børn selv er med til at dyrke grøntsager, får de et andet forhold til dem. Fx er de ikke nær så kræsne, og har mere lyst til at smage på nye ting. Særligt, hvis de har været med i dyrkningen, lige fra frøene kom i jorden, men også bare det at høste grøntsagerne, er en berigelse.

Det handler også om smag

- Den smager jo af noget, udbrød Oscar på 15 sidste år, da vi for første gang dyrkede agurker, og han fik lov at plukke en og spise den med det samme.

Det handler nemlig også om smag, når man dyrker grøntsager i haven. Ja, en agurk smager af noget, og en tomat er ikke bare en tomat – der er stor forskel på, hvordan tomater smager, hvis man dyrker flere forskellige sorter. Endda knoldselleri kan blive ’must-have’, for smagen på de helt friske kan minde om en mellemting mellem nødder og ærter. Så kan stave af knoldselleri sagtens konkurrere med agurke- og gulerodsstave.

Glem de sure pligter - vi behøver jo ikke være selvforsynende

Min mor hader sikkert, at jeg altid fortæller om dengang, jeg blev 'tvangsudskrevet' til at plukke solbær en time om dagen - og derefter var stikkelsbærrene klar! Til et foredrag med Kjeld Slot kunne jeg dog forstå, at det ikke kun er mig, der har haft den 'fornøjelse'...

At dyrke grøntsager i køkkenhaven må ikke blive en sur pligt, hvis børnene skal være med. Derfor gælder det om at begrænse sig, så der er tid til at være sammen om fx at luge lidt og vande i de tørre perioder. 

Dyrker man i et højbed med rammer, bliver arbejdet oftest langt mere overskueligt, for man kan ordne en enkelt kasse/bed ad gangen og alligevel mene, at man har nået en hel del. Hvis barn og voksen tager det lidt kedelige lugearbejde sammen, kan man samtidig få sig en hyggesnak. Hvor tit er det lige, vi sidder over for vores børn og snakker om løst og fast en halv times tid?

Der er altid en vigtig opgave

Fra før børnene fylder 2 år, kan de være med til havearbejdet. Hvilken 2-årig ville ikke elske at fylde jord i potter eller få lov at vande ærterne? Og når de bliver 4 år, kan de sagtens være med til at så fx ærter og andre større frø. Bevares - det ta'r lidt ekstra tid, men de bliver jo dygtigere og dygtigere år for år. 

Hvad du ønsker... 

Hvis køkkenhaven skal være en fælles oplevelse, blive man nødt til at lytte lidt til, hvad børnene ønsker at dyrke og i det mindste imødekomme et par af ønskerne. Derfor skal jeg så solsikker i år.

Og græskar - naturligvis - men bestemt ikke for at skære ansigter til halloween. Mine børn vil hellere have en god græskarsuppe af de hjemmedyrkede, og så køber vi græskar til dekoration.

Og så er det en god idé, altid at prøve lidt nyt også, så både voksne og børn får ’udvidet horisonten’. Tidligere på året smagte jeg en fantastisk kålrabi-salat i Tyskland - så jeg skal dyrke kålrabi fra midt på sommeren, når hestebønnerne får lus (hestebønner dyrker jeg for de lækre skuds skyld).

Jeg er nysgerrig

Hvad får du ud af at have børn/børnebørn med i haven? Og hvad tror du, det giver børnene? Og hvilke nyttige opgaver gi'r du til dem? Jeg er ved at samle materiale til en artikelserie, så skriv bare løs...

Jeg dyrker kun én ting nu!

Selvom vejret er lunt, har jeg endnu ikke været i haven. Altså - sådan på havearbejde. I stedet dyrker jeg 'armchair-gardening' lidt endnu...

Såvel nye som gamle havemagasiner nærstuderes, havebøgerne pløjes igennem for Gud-ved-hvilken-gang og i de nye frøkataloger udvælges og krydses af. Og internettet gennemtrawles gang på gang.

Billige stauder i massevis

Klik på billedet, hvis du også vil så
den orientalske valmue 'Plum Pudding'

Jeg planlægger at tilføje min have en masse stauder - og vil så dem selv! Det er langt billigere end at købe planterne. Oftest får man et helt brev frø med potentielt 10-200 planter for samme pris, som en enkelt plante vil koste på planteskolen. Det kan altså godt betale sig – også selvom jeg skal bruge lidt penge på jord, potter og strøm til varmemåtte og vækstlys.

Den smukke køkkenhave

I køkkenhaven skal jeg igen i år lege med farverne, så også denne del af haven bliver en pryd. Fx den rødviolette grønkål, de røde og gule bladbeder og de lilla bønner. På tallerkenen er det også spændende med blå kartofler, hvide gulerødder og stribede rødbeder. 

Jeg får nok ikke plads til citrongule tagetes mellem gulerødder og løg... Og brevet med rød hør, som skulle have været sået mellem kartoflerne sidste år, må jeg nok også henvise til en anden plads. Det kunne ellers have set smukt ud, tænker jeg.

Bønner, rød og grøn grønkål sammen
med iris, oksetunge og euphorbia.

Det går bare ikke, når planen er, at kartoflerne skal være høstet til Skt. Hans for at give plads til kål. Min køkkenhave-plads er meget begrænset - og jeg skal have mest muligt ud af pladsen. På samme måde skal mine ærter også være færdige tidligt, så jeg kan få bønner i jorden i stedet. 

Til pryd og nytte

De seneste år er det blevet mere og mere populært at plante pryd- og nytteplanter ind imellem hinanden. Og dét er nok løsningen, hvis jeg skal have endnu flere grøntsager i haven. Grønkål, rabarber og sølvbeder er fx meget smukke bladplanter, der fint kan dyrkes mellem roser og stauder. Måske finder færre kålsommerfugle frem til kålen, hvis den står imellem roserne? Til kanter kan lave bønner bruges, og med et højt stativ længere inde i bedet kan der dyrkes stangbønner eller høje ærter. 

Denne kålplante er 4 år gammel og blomstrer
rigt hvert år. Fotograferet i London.

Spiselige blomster

Med det nye nordiske køkken har interessen for spiselige blomster fået en 'opblomstring', så man ikke længere begrænser sig til kandiserede violer og roser til kagepynt. Syltede bellis kan fx serveres til frikadeller, og syrenblomster kan anvendes til en skøn dip. Nelliker kan indgå i en frisk melonsalat, og kronblade fra morgenfrue giver ekstra smag til spejlæg. Hvilke blomster spiser du?

So far - so good

Indtil nu har jeg fået læggekartoflerne i hus. 'Exquisa' har jeg købt. Det er en middeltidlig sort og derfor ikke helt perfekt i forhold til, at de skal høstes tidligt. Men mon ikke det går, når nu jeg allerede lægger dem til forspiring i morgen? Det tror jeg bestemt.  Sidste år var mine kartoffelplanter 30 cm høje, da jeg plantede dem ud først i april. Jeg har naturligvis varmet jorden op ved at dække med en bobleplast-tunnel - som så også bliver på frem til midt i maj. 

Og hvorfor så netop Exquisa-kartofler? Det er de bedste kartofler, jeg har smagt - og de er dejligt faste. Ikke synderligt store - men jeg er netop også vild med mindre kartofler! Har du en favorit blandt kartofler?

Og frø har jeg mange af - jeg skal lige have talt op, hvor mange flere, der skal bestilles. Behovet er talt minutiøst op, så jeg ved, at jeg fx skal bruge 100 rødbeder, 130 sukkerærter, 15 grønkål osv. Ellers får jeg bare forkøbt mig og står med en masse, jeg ikke kan få plads til. Det er der sikker mange, der kan nikke genkendende til, ik'? Men nu må jeg se at få kigget i den bugnende frøkasse, om ikke der er noget, der kan bruges fra sidste år.

15. februar er startskuddet

I morgen skal jeg så - artiskokker, peberfrugter og tomater. Og som sagt skal kartoflerne lægges til forspiring. Jeg lægger dem i kaffefiltre med jord i bunden. Efterhånden som spirerne bliver længere, efterfylder jeg med jord. Det virkede perfekt sidste år.

Er du allerede i gang? Hvornår gik/går dit startskud? Og skal du prøve noget nyt i år?

De virkningsfulde kontraster

Kontraster er et virkningsfuldt redskab i design - også i havedesign.

De stramme linjer er en virkningsfuld kontrast
til den mere løse beplantning.

Med kontraster kan man skabe overblik og ro:

Overblik - fordi noget fremhæves frem for andet, så man hurtigt danner sig et tydeligt billede.

Ro - fordi øjnene ikke skal flakke omkring for at finde det betydningsfulde.

Omsat til havesprog kan man fx skabe nogle tydelige linjer omkring de mere 'løse' beplantninger. Og linjerne leder øjet på vej fra haverum til haverum.





Kontraster kan også skabe liv og dynamik:

Liv - fordi nysgerrigheden vækkes, og det derfor bliver interessant at se nærmere på.

Dynamik - fordi det lidt ensformige tilføres et element, der fremhæver forskellene og spillet mellem dem.

Omsat til havesprog kan et nydeligt bed i blåviolette farver tilføres en snert af gul eller orange, der vil få både de blå og gul/orange toner til at træde tydeligere frem - og det bliver spændende at betragte.

I denne showhave fra årets Chelsea Flower Show spiller de få gule og
limefarvede blomster op til det blå hav - og det bliver interessant.
Samtidig er de røde lerkrukker en kontrast til det grønne;
de bliver tydelige og dermed et selvstændigt element i designet.

I denne måned har jeg afsat god tid i kalenderen - til et kursus om havedesign. Det er Odense Afd. (Haveselskabet) der har bedt mig lave et kursus, hvor haveejere kan få viden om og vejledning til, hvordan man selv kan designe sin have. Det er altså undervisning - og dét er jo lige, hvad jeg er uddannet til...



Helt enkelt - og meget virkningsfuldt:
Langt græs og stramtklippede halvkugler af buksbom.

At benytte sig bevidst af kontraster er naturligvis ét af de mange elementer, der indgår i kurset - og har du lyst til at læse mere, så følg dette link http://odense.mono.net/14205/Arrangementer%202014 
Der er endnu et par pladser tilbage - men tilmeldingen slutter 17. december.


Jeg er nysgerrig: Hvilke kontraster har du tænkt ind i din have? Det vil jeg gerne vide, så læg gerne en kommentar :)

Filigrankål !

Vi kan jo kalde det vellykket filigran-kål!

Jeg har dyrket en masse kål i år. Forspiret, passet og plejet, plantet ud i den bedste jord, tjekket for æg og larver af kålsommerfuglen hver eneste dag. Lige indtil vi tog afsted på ferie...

Suk... Og vendte hjem 14 dage senere til filigran-kål!

Der var simpelt hen for mange...

Så hurtigt havde jeg ikke troet, det hele kunne blive ødelagt. For der var ikke én orm, ikke ét æg, ikke ét eneste spist blad, da jeg tog afsted.

Grønkålen er i hvert fald helt ødelagt. Jeg har givet de stokke, der trods alt var en smule grønt tilbage på, til hønsene. Der var nemlig SÅ mange larver, at det syntes umuligt at redde noget som helst.

Men høns er jo altså også glade for kål, og larverne er jo næsten en delikatesse, så der var dog nogen, der fik glæde af det...

Biodiversitet - min bare... tænker jeg af og til. Jeg har i hvert fald ydet mit i år - næste år kommer der net over (og det værste er jo næsten, at jeg allerede købte nettet i maj, da jeg var i England. Det gik bare perfekt med at tjekke planterne dagligt, og jeg NØD virkelig det afstressende nusseri omkring planterne, så det kom aldrig over planterne).

Mon ikke rosenkålen klarer skærerne?

Jeg krydser fingre for, at mine rosenkål dog har kræfter til at yde lidt nu - de er knapt så medtagede - mens sommerkålen er helt gået til.

Anderledes succesfuldt er det i orangeriet. Her vokser auberginer, peberfrugter og agurker - og hvor er det dog vidunderligt.

Børnene fascineres også af frodigheden, og Carl-Emil på 11 er god til at hjælpe mig med at sikre en ordentlig bestøvning.



Hyggeligt og lærerigt

Det er skønt, når børnene med engagement tager del i gøremålene. Når det drejer sig om køkkenhave og afgrøder, er de særligt villige. Det er nok fordi de kan et konkret udbytte - ikke bare 'noget smukt' - mon ikke?

Og så lærer de jo en hel masse samtidigt: Da vi høstede bønner forleden og trak planterne op, opdagede Carl-Emil fx de små knolde på rødderne. "Hvad er det så lige?" spurgte han. Og Julius på 4 år kan genkende en kålsommerfugl på lang afstand - dem er der nemlig fri jagt på i vores have nu!

Må jeg prale lidt af mine auberginer?

 

Peberfrugterne går det også fint med

Jeg ville blive begejstret, hvis du vil tage dig tid til at lægge en kommentar om, hvad dine børn/børnebørn optages af i haven, og om du har nogle særlige tricks til at lokke dem med i gøremålene i haven :)


Og så lige til noget helt andet - et reklameindslag!

Har I set, at jeg holder UDSALG i butikken i Aarup i morgen, lørdag, mellem kl. 10 og 14? Det er første gang, jeg prøver det, og det er altså ikke på nettet - kun i butikken.

Og det er et ægte udsalg, hvor det er de udgåede mønstrer og varer, der sælges ud af.

Man kan fx erhverve sig et par GardenGirl-bukser til 389 kr. Eller en GardenGirl-overall til 419 kr. Eller en plaid fra A.U Maison til under 300 kr. Se flere tilbud på MP Havedesigns facebookside :)

Men altså KUN lørdag den 24. august mellemkl. 10 og 14.

- Så kan I også lige se min flotte filigrankål ;)

Et kig ned i kurven

Jeg har taget min høstkurv i brug igen. Der er nu for meget af alt det skønne i køkkenhaven til, at jeg lige kan bære det i hænderne ind til køkkenet.

Og jeg er vild med det. I dag blev det til salat, squash, agurker, drueagurker, gulerødder, mangetout-ærter, løg og ribs. Og min mand fik lavet en skøn salat og en variation over ratatouille med et stykke svinefilet som tilbehør ;)



 

Som kigget ned i kurven nok kun svagt afslører, har jeg gulerødder i flere farver: Orange, gule, hvide og violette. De er skønne, når de skæres i tern og blandes i salaten - både hvad angår smag og hvad angår farve. De smager ikke så 'kraftigt' og udpræget af gulerod som de søde snack-gulerødder, ("mere bare som en rodfrugt", sagde min mand! Undskyld, jeg kom altså til at grine...), så indtrykket er slet ikke, at det er en gulerodssalat!

 

Den gule smager bedst, er vi enige om. Det er sorten 'Yellowstone'. Den hvide 'White Satin' smager meget mildt, den orange 'Ideal Red' som en typisk, ikke-sød gulerod, ligesom den violette 'Purple Haze', som ser fantastisk ud med sit mørke ydre og orange center.

 

Squash har vi lige vel rigeligt af - 15 planter er der vel! Men så kan vi jo i høj grad tillade os at høste dem, mens de er små. De er trods alt lidt skønnere end de store... og går jo som små også fint i salaten - den gule især pga. farvepiftet.

 

De hvide ribs er jeg virkelig glad for. Og der er MANGE bær på min opstammede busk. Det er smart med hvide ribs, for hverken fuglene eller min yngste søn, ribs-elskeren Julius, har opdaget dem. De holder sig til de røde bær på nabobusken :) Smart, ik'? Og jo jo - jeg putter også lidt ribs i salaten. Det giver en herligt frisk smag.

 

Drueagurkerne burde være plantet ud i haven og give masser af små, tykke agurker. Men de står stadig i potterne (som heldigvis er relativt store) inde i orangeriet. Og vi plukker da de små, saftspændte bomber flere gange om ugen - så pyt værd med, de ikke kom udenfor og endte på glas. Vi nyder dem rå og friske til frokosten - og selv børnene er vilde med, at hjemmedyrkede agurker rent faktisk smager af noget!

 

Ha' en rigtig dejlig weekend - og skriv gerne en kommentar om, hvad DU høster lige for tiden :)