The Chelsea Chop

I England har man et begreb, der kaldes The Chelsea Chop. Det dækker over en tilbageskæring af stauder sidst i maj (netop når Chelsea Flower Show er færdigt), hvorved man opnår flere fordele:

• Planterne bliver mere velforgrenede
• Blomstringen udsættes nogle uger
• Blomstringen bliver ofte frodigere (flere grene = flere blomster)
• Planterne bliver ikke så lange, at de vælter

Jeg har i flere år skåret en del af mine floksgrupper ned på dette tidspunkt. Jeg har primært klippet de yderste stilke. Dermed har jeg stadig de højeste stilke bagerst, som blomstrer på sædvanligt tidspunkt, mens de forreste forgrener sig, holder godt sammen på gruppen pga. den lidt kortere vækst, og siden begynder blomstringen, når de bagerste er ved at være på retur. Og så klippes de bagerste ned, hvorefter de skyder fint og sørger for en skøn blomstring (efter de forreste) langt ind i efteråret.

I dag benyttede jeg mig af det gode vejr til at lokke Oscar - min 12-årige søn - med på havearbejde. Faktisk har jeg fået et gavekort på 5 timers havearbejde til Mors Dag, men hvis jeg kun benytter mig af det, når der skal fjernes ukrudt mellem belægningsstenene, - så er der jo ikke meget sjov ved at være havemand.

Derfor fik Oscar i dag til opgave at hjælpe med The Chelsea Chop og efterfølgende lave stiklinger af al afklippet. Det blev til 160 stiklinger, og de allerfleste plejer at blive til noget i løbet af et par måneder.

Her følger en lille billedserie fra dagens arbejde...

Oscars første klip... 

Før og efter den delvise tilbageskæring... 

Et par af mine andre havemænd sørgede for, at der kom jord i priklebakkerne...

Stiklingerne blev klippet til, og det nederste bladpar fjernet... 

Og så priklede Oscar på livet løs. 160 stiklinger blev det til i alt.

Det er ikke kun høstfloks, det er relevant at skære tilbage. Sct. Hans Urt - som altid vælter - bliver også en hel del kønnere af en mere velforgrenet og kort vækst. Her skærer jeg dog alle stilke ned, for lader jeg nogle stå tilbage, vælter de med garanti. Så hellere være lidt barsk og få fuld fornøjelse senere på sæsonen. Og afklippet - det er naturligvis sat i en urtepotteskjuler med vand, så de snart har sat rødder. Det er dog kun den hvide Sedum 'Stardust', jeg gemmer på således - den kan jeg godt bruge lidt flere af, nemlig.

Den bliver hurgtigt fin igen - og den kommer ikke til at vælte som ellers...

Googler man The Chelsea Chop er der masser af andre stauder, det anbefales at skære tilbage, bl.a.  Echinacea (purpursolhat), Rudbeckia (solhat), Helenium (solbrud) og Aster(asters).

Og når det gør lidt ondt at klippe de skønne skud ned, så hjælper det gevaldigt at tænke på, at man får endnu flere blomster og i endnu længere tid

 

Åben Have i weekenden

Lige nu topper forårshaven... Mange skønne rhododendroner står i fuldt flor, det hvide bed er en perle og både Magnolia tripetala og etagekornellen, Cornus controversa, blomstrer. Jeg havde nu altså også planlagt, at det skulle være sådan - ja, faktisk havde jeg satset på en lang vinter, da vi i eferåret skulle planlægge datoen for den første omgang Åben Have i år. Det er nu i den kommende weekend...

Og nu er det ikke længere blot de særligt tidlige pæoner, der blomstrer. Også træpæonerne er kommet med, og jeg elsker altså at se aftensolen skinne gennem de tynde kronblade.

Vores have er ingen udstilling, og vi gør os ingen forestillinger om at opnå 'det perfekte' og 'helt sublime'. Vores have er en have - og dermed mener jeg, at det er et dejligt sted for både børn som voksne at tilbringe umådeligt mange timer - uden at skulle præstere en hel masse. Der er da bestemt også lidt ukrudt 'i krogene', men det render jo ingen steder, og jeg vil da i hvert fald ikke få stress over min have! Faktisk er jeg stadig ikke helt færdig med at klippe roserne... Men da det er de remonterende slags, går det jo nok alligevel - til gengæld får jeg så en meget længere 'frisk' hovedblomstring, hvis I forstår...

Når etagekornellen, Cornus controversa, blomstrer, ønsker jeg mig altid en lun, vindstille aften. Så dufter de skønne, hvide blomsterskærme i hele haven...

For 8 år siden da vi købte træet, var der blot en enkelt etage og et topskud. Etagen er skåret væk for flere år siden for at give lidt lys til planterne forneden, men I kan tælle alle de etager, det i øvrigt har sat. Hvert år er der kommet en ny til - men heldigvis er der ikke så langt imellem dem, der er kommet de seneste par år. En overgang var jeg helt bekymret for, hvordan det ville gå, hvis der var en tilvækst på over 1 m om året.

Hvis man ønsker en etagekornel med tydelige etager, skal man sørge for at få et træ, der blot har en enkelt stamme. Mange har nemlig flere, og derfor bliver etagerne lidt rodede at se på.

I England kalder man det i øvrigt for 'Wedding Cake Tree'.

Når blomstringen er færdig, kommer der sorte bær på skærmene. Dét er også smukt...

Og så skal I da også lige have lov at se vores første kylling. Ræven ryddede hønsehuset for 14 dage siden - men heldigvis havde jeg to skrukhøner liggende på æg andre steder i haven. Jeg er spændt på, hvor mange levedygtige kyllinger det bliver til i alt - der er 19 æg til sammen under de to skrukker.

Skønne pæoner

De skønne pæoner bringer altid en forsmag på sommerstemning med sig. De helt tidlige har jeg efterhånden en hel del steder i min have, og med deres stærkt rosa nuancer gør de fint opmærksom på deres tilstedeværelse. Det er ligesom om, de fylder lidt mere, netop fordi farven er så intens.

Den gule pæon 'Claire de Lune' er blandt de allersmukkeste. Når jeg sidder på min lille 'hønseterrasse' sidst på aftenen, lyser den noget så dejligt. I dagslys er den naturligvis også smuk. Jeg har sat den i selskab med bl.a. en kanelbusk, Calycanthus, der også blomstrer på dette tidspunkt. De mørke, rødbrune, ikke så store blomster er en god og blid kontrast til pæonens store, cremgule hoveder.

Jeg er dog også glad for den røde art P. delavayi. Jeg har et par forskellige frøplanter - de er alle foræringer fra andre haveentusiaster, og ikke 2 er ens. Endnu har jeg ikke selv haft frøplanter af dem, men mon ikke det kommer?

 

  

Og så kunne jeg slet ikke lade være med at fotografere de vilde forglem-mig-ej'er op ad brændehækkene. De er her kun, til de har kastet frøene - så bliver planterne fjernet for denne omgang... Efter min mening må en have også gerne være lidt vild - så længe det er smukt J  

Planteparadis på Asperupgaard

Magnolia 'Sunsation'. Vi kørte direkte ud på vores lokale planteskole for at bestille den... Den kan fås i Holland, så hvis vi er heldige, har de den endnu i potte - ellers må vi vente til efteråret. Og den er virkelig værd at vente på! En grøn-gul skal åbenbarer en svagt rosafarvet inderblomst. Supersmukt i mine øjne.

Min mand og jeg har været på Asperupgaard i dag. Det er her, Bjarne Dinesen huserer med en omfattende samling af magnolier og en masse spændende træer i øvrigt. Er man interesseret i sjældenheder inden for denne genre, er det et must at aflægge haven et besøg. Der er åbent 1. og 3. weekend i maj og juni kl. 11-17.

Denne gule Magnolia 'Yellow Bird' er også sat på ønskelisten.

Og havde vi endnu mere plads, ville vi garanteret også ønske os denne Magnolia wilsonii.

Kan I forestille jer dette store Duetræ om 14 dage?

Så er de cremefarvede højblade blevet større og helt hvide...

Sidste år sprang den ud 1. maj, fortalte Bjarne os. I år måtte han vente en uge yderligere.

Rosa pendulina er en vildrose.

Har du lyst til at se 'sortimentet' lidt an, kan du ganske sikkert bruge en del tid på Bjarne Dinesens hjemmeside www.asperupgaard.dk