Foråret giver tegn om, at vi også i år kan regne med det. Tag nu fx de skønne Helleborus - de er godt på vej med deres smukke blomster. Og i dag blev jeg simpelt hen nødt til at befri nogle stykker af dem for deres gamle blade. Det pynter altid - og jeg håber, jeg kan få tid til endnu flere i løbet af weekenden. Det er trods alt også nemmest nu, hvor blomsterstilkene endnu er relativt beskedne af højde. Og bispehuerne, dem skal jeg jo også have klippet. Og gruppe 3-klematiserne! Der er faktisk meget at gøre, selvom vi kun lige har taget hul på et nyt år!
Så trist så det ud... |
Og så fint blev det efter klipningen. NU kan jeg få frit udsyn til blomstringen. |
Hønsene går heldigvis uden om Helleborus - ellers var de blevet lukket inde i hønsegården (hønsene altså!) Hvordan mon det går med de andre forårsvækster, når de titter frem? Jeg tror, hønsene skal glæde sig over friheden, så længe den varer... Men siden oktober har jeg hver dag glædet mig over der entusiastiske søgen efter snegleæg og andet utøj - og så lever jeg med, at de er gevaldigt effektive, når det kommer til at sprede blade overalt på stierne ;)
Der er sket ting og sager hen over sensommeren og efteråret. Jeg er flyttet! Ud i haven, forstås ;)
Bær over med byggerodet og intermistiske løsninger! Det skal nok blive godt, når først der tilføjes lidt lækre belægninger og planter. |
Udsigten fra mit arbejdsbord - lige i hjørnet |
Og helt tæt på fuglelivet... |
Rigtig godt nytår til jer alle - jeg glæder mig til at dele mine haveglæder og -sorger med jer igen i år - og jeg glæder mig også meget til at følge med i jeres.
Velkommen tilbage!
SvarSletHvor ser din nye arbejdsplads indbydende ud og hvilken god ide at lave det i tilslutning til boligen og ikke mindst til haven.
Godt nytår!
Jeg glæder mig til at høre mere til dig.
M.v.h.
Lise
velkommen tilbage :) skønt at høre fra dig igen, jeg kikkede en ekstra gang da jeg læse din overskrift "jeg er flyttet" !!! ellers en dejligt indlæg og jeg glæder mig til at se jeres nybyggeri ;)
SvarSletTillykke med det nye hus :-) Skønt med sådan en arbejdsplads i haven. Glæder mig til at følge med i din have.
SvarSletK.H. Anette fra Fru Pedersens have
Uha ja jeg forstår dig så godt Marie-Louise. STORT tillykke med dit nye skønne anneks....det ser jo bare super godt ud og udsigten fra dit "kontorlandskab" er jo simpelthen bare misundelsesværdig. Knus og velkommen med ind i 2013 - godt nyt have år ;0)
SvarSletHej. Sikke nogle fantastiske planer, du har ført ud i livet, jeg kan godt forstå, at du er glad. Rigtig godt nytår og jeg håber, du får stor succes!
SvarSletTillykke med dit nye hjem! Synes det er imponerende, så meget I kan få plads til i en parcelhushave - jeg må over og besøge jer igen i 2013. Nytårs-have-hilsener herfra :;-)
SvarSletSkønt med haveudsigt på arbejdspladsen... måske er det svært at blive inde og arbejde til sommer...
SvarSletDet bliver da lækkert at få arbejdsplads ude midt i din dejlige have, tillykke med det. Bladene væk fra Helleborus god idé, det vil jeg også gå i gang med. Jeg venter lige lidt endnu med at klippe clematis 3, det nås jo nok :)
SvarSletOgså godt nytår til dig.
Lisbeth
Hej Marie-Louise.
SvarSletHvor er det dejligt, at høre fra dig igen. Jeg har savnet dig her på bloggen:-) Men I har da også haft travlt. Jeg var lige ved at være bange for, at du var flyttet fra din fantastiske, frodige have. Men det var jo lidt af en trick overskrift. Dejligt for dig, at komme op af kælderen, og ud i haven hvor det jo også hører mere naturligt hjemme, nu hvor det er haveting du sælger. Og sikke en dejlig udsigt du har fra dit arbejdsbord, det er jeg helt sikker på du kommer til at nyde meget:-)
Skønt, at de første forårsbebudere blomstrer nu, eller næsten skal til det. Det er så livsbekræftende, når en ny havesæson tager sin spæde begyndelse.
Rigtig godt nytår til dig og din familie også.
Venlig hilsen Malene
Gode billeder.
SvarSletTillykke med dit nye hus. Hvor ser det godt ud.
Ønsker dig et godt haveår 2013.
Ha´ en dejlig dag.
Hvordan har jeg kunnet overse dette indlæg, - men nu er jeg også opdateret!! :o)
SvarSletHvor ser det herligt ud med din nye arbejdsplads. Da jeg besøgte din butik var det i kælderen, så der må givet vis være mere lys og luft og dejlig udsigt hvor du nu bor. Nu må vi så håbe du kan bevare arbejdskoncentrationen og ikke kommer til at falde i staver over udsigten!! Nå ja, lidt drømmeri er vel iorden... :o)
Sikke en fin blog du har. Mærkeligt jeg ikke har opdaget den før nu. Jeg melder mig under fanerne for faste læsere og glæder mig til at følge med.
SvarSletGod aften
Tine Uldall Vogt