I gang igen!

Undskyld - jeg er ked af, jeg forsømmer at få skrevet på min blog. Og det er naturligvis bare fordi, jeg har så dejligt travlt. Var foråret kommet til tiden, havde det nok været endnu værre, så for mit vedkommende har det altså været godt for noget ;)

 

 

For præcis en måned siden indstillede jeg mit liv som folkeskolelærer, så jeg nu udelukkende koncentrerer mig om mit firma. Det har vokseværk, og den slags gør jo faktisk lidt ondt af og til: Der er rigeligt at se til. Men på den anden side sidder jeg ikke længere og arbejder til langt over midnat. Jeg forsøger at lukke computeren omkring 21.30 nu. Og så har jeg hentet mine børn fra institution et par gange - og jeg har også haft et par hyggelige morgener med dem. Jeg er så glad for, jeg har taget chancen...

De sidste par år har det virkelig hængt mig ud af halsen, at andre har bestemt på mine vegne, hvad jeg skulle og hvornår! Nu planlægger jeg det hele selv - og nu skal jeg så til at få det hele til at køre så effektivt, at jeg også kan leve af det. Spændende, spændende...

Forspiringen er naturligvis blevet forsinket i år, men der står da fine småplanter i snart samtlige vindueskarme i huset, og når Carl-Emil på 11 år ikke er hjemme, har jeg åbne vinduer på hans værelse (husets lyseste værelse), så der også er et køligt rum. De bli'r bare så flotte, mine småplanter...

 

Og så i søndags og i mandags gik der rigtig forårsstemning i den. Der var jo fantastisk lunt i orangeriet, så jeg har sået til den helt store guldmedalje. I kan jo nok se på billedet, at der har været gang i den :)

 

Kartofler har jeg også haft til forspiring - eller det vil sige: de har ligget i sækken og forspiret helt af sig selv (mig kunne de åbenbart ikke vente på!), og nu har jeg så fået dem lagt i SunGrow-poser med jord. Her skal de sætte de første, kraftige blade - og mon ikke de bliver klar til om 14 dage, hvor jorden da vel forhåbentlig også er det? Det er i hvert fald planen, at kartoflerne dermed har fået et godt forspring i forhold til, hvis jeg blot lagde dem i jorden. Til Skt. Hans skulle jeg meget gerne have dem alle høstet, for så skal pladsen i køkkenhaven bruges til andre afgrøder.

 

At udnytte pladsen i køkkenhaven fuldt ud er mit havemantra i år. Det ene skal afløse det andet. Løbende forspiring med god timing bliver udfordringen - det kender jeg mig selv godt nok til at vide. Jeg synes bare, det er så spændende, og nu har jeg jo brugt 20 år på at udnytte pladsen fuldt ud i prydhaven, så nu er jeg klar til lidt fornyelse. (Uha, hvor lyder jeg gammel, når jeg har haft have i mere end 20 år, men jeg blev jo altså husejer som 18-årig, så helt så gammel er jeg så ikke (endnu)!)

 

 

Og så har jeg besluttet, at jeg skal have gjort lidt ved det med krukkerne i år. Per - min flittige mand - har jo ellers sørget godt for dem de seneste 10 år, men her forleden blev jeg helt inspireret, mens jeg handlede mælk og havregryn.

 

I Fakta var der lavendler - uden blomster - og jeg er ret vild med det grålige løv. Så jeg blev liiiige nødt til at købe et par stykke, køre forbi Grøntmanden efter de hvide hornvioler og så supplere med en skøn påskeklokke. Det blev da ret kønt, ik'?

 

Vores drivhus har vi igen i denne vinter haft pakket ind i bobleplast og holdt på 4-5 grader med en varmeblæser. Og lige nu står den yndigste Camellia og er ved at springe ud med lyserøde blomster. Så snart der ikke kommer nattefrost længere, bliver den flyttet til orangeriet, så vi bedre kan nyde den.

 

Men det er jo endnu et plus ved den lange vinter: Mange af de tidligstblomstrende planter har slet ikke haft lyst til at gå i gang. For første gang i 17 år har jeg fx ikke haft blomstrende rhododendroner på min ældste (17 år) søns fødselsdag den 23. marts. Til gengæld er risikoen for, at de bliver taget af nattefrosten, når nu de tager sig sammen til at springe ud, meget mindre.

 

Lad os se på de lyse sider - men NU må foråret gerne komme bragende. I er garanteret enige :)