mandag den 11. juni 2012

Tålmodighed er en dyd...




... som jeg ikke besidder så forfærdeligt meget af! Derfor har jeg i dag kun fået fotograferet 'mine' små blåmejseunger. De seneste 3 uger har jeg næsten dagligt fulgt forældrefuglenes ihærdige flyven ind og ud af redekassen, men nu kan de altså selv - blåmejseungerne. Og de lader mig gerne komme tæt på - i modsætning til musvitterne! Derfor lykkedes det ikke at få billeder af deres unger, for jeg havde simpelt hen ikke tålmodighed til at vente længe nok på, at de accepterede, jeg var der...

Bladlus - sprøjtegifte - fugleliv
Der har allerede været millioner af bladlus i særligt roserne, men det er jo primært et kosmetisk problem, for med det rige fugleliv bliver der gjort et godt indhug i bladlusebestanden - og med de store fødemængder i haven vil fuglene højst sandsynligt blive i nærheden. Så altså ingen sprøjtegifte i haven. Og jeg har bestemt planer om at opsætte endnu flere redekasser ;)


Haven stortrives oven på den megen regn - det var et kærkomment tilskud fra oven. Og lige nu er det jo stauderne, der giver kulør - lige nu, inden roserne for alvor går i gang.


På denne tid tænker jeg ofte, at nu bliver det ikke skønnere - men det glemmer jeg jo igen hvert år, når roserne topper.


Single Cherry



Og de er skam allerede begyndt at blomstre. 'Single Cherry' er faktisk ved at være på det sidste, 'Constance Spry' åbenbarede den første blomst for mere end en uge siden, mens 'Leda' og 'Nuit de Young' (heldigvis) kun lige har et par enkelte blomster - men dusinvis af knopper, der tydeligt viser farve.




Ledas røde knopper åbner sig til rentvhide blomster med rød kant



Nuit de Young har duftende mos omkring knopperne

Men lige nu er det særligt storkenæb og i meget høj grad akelejer, der stjæler billedet. Det ser fantastisk og vildt ud - og meget snart er det slut, for akelejerne bliver klippet ned, nu når de er færdige med at blomstre - og så bliver det hele fint og ordentligt igen - eller - så ordentligt, det nu kan blive i vores have ;) 
Små, tætte skørter, store balkjoler, lange spore eller korte - og i alle farver.
Jo, akelejer er skønne.
Og i alt det vilde er der da også lige et par blomstrende skvalderkål og et par 'slanger' - det kalder jeg de røde og orangerøde valmuer, der ærligt talt ikke generer mit øje, men som mange havegæster kommenterer - og mener, de er 'en fejl'. Nej, det er de ikke! De vækker opsigt og får én til at tænke på, hvor kønt afstemt andre dele af haven er... for de står naturligvis ikke overalt ;)


Og så skal I da lige have fornøjelsen af at se mine små kyllinger - de er 2 uger gamle og alle udruget under en skøn skruk - 13 brogede kyllinger ud af 14 æg i reden. Dét er da en ægte succes :) Og i næste weekend klækker de næste...



Ha' en dejlig uge - i weekenden drager jeg til Åbne Haver i Nordtyskland

9 kommentarer:

  1. Arh.... skønne små kyllinger - hvor er de fine. Ja, der er fuld gang i haven, dejligt du lige fik tid til at smide et par billeder. Vi ses på mandag.

    SvarSlet
  2. Hej. Ja, der sker meget i haven nu og det bliver bare så flot det hele. Jeg glæder mig også meget til at roserne springer ud, det må ske lige straks!

    SvarSlet
  3. Gode billeder. Det ser godt ud i din have. Så mange skønne blomster.
    Dejlige blåmejseunger.
    Godt gået at få 13 kyllinger ud af 14 æg.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
  4. Dejligt med et kig indenfor i din have. Det ser bare så fint ud. God fornøjelse med turen til Tyskland. Der bliver skrevet så meget om England og Holland som store havelande - og det er de bestemt. Men jeg synes også, det er spændende at finde ud af, hvad vores naboland har at byde på. Hvis jeg får tid, havde jeg tænkt mig selv at checke et par haver ud syd for grænsen her i weekenden. - Og blandt andet fordi momsen på planter i Tyskland kun er 7 %, er det ofte også muligt at handle til ganske fornuftige priser

    SvarSlet
    Svar
    1. Sidste år hhv. 1., 2. og 3. marts anbefalede jeg de skønneste haver fra det nordtyske - her på min blog. Søg i blogarkivet - marts 2011.

      Og rigtig god tur :) (Hvis du kommer afsted)

      Slet
  5. Godt indlæg :) En fornøjelse at læse om din have.

    SvarSlet
  6. Kære Marie-Louise

    Jeg kigger på din haveblog for første gang, og synes, at den ser rigtig spændende ud. Og så så jeg, at du var flyttet ud i din have i et anneks, som ser så fint ud og jeg har netop planer om at få et anneks til mit sommerhus i stil med dit - har du fået en lokal håndværker til at bygge dit eller er der tale om et typehus - og kan du sige noget om pris?
    Med venlig hilsen Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Dorte.
      Velkommen til min blog :)
      Mht. annekset: Det er fra firmaet FlexAnex. her har de alle mulige slags huse - og du kan selv designe mht. placering af døre og vinduer, og tilføjes fx termovinduer som i mit anneks. Det er super enkelt, og kvaliteten er i orden. Ikke som en gammel tømrer ville gøre det, men prisen er god i forhold til, hvad man får. Vi har valgt at isolere under gulv, i vægge og loft, et pergogulv, gips i loft og på væggge og så tilføjet en varmepumpe. Det fungerer perfekt nu som kontor/lager/butik i det daglige. Priserne fremgår af www.flexanex.dk
      Fortsat god weekend
      Marie-Louise

      Slet