fredag den 12. juli 2013

Vil du ha' opskriften på rosengelé?


Rosernes hovedblomstring topper lige nu, hvor både de stor- og småblomstrede roser åbenbarer deres skønhed og tiltrækker såvel insekter som mennesker med smukke farver og vidunderlige dufte.
 
Den skønneste rosengelé
Der skal mange, velduftende kronblade til at lave en portion rosengele, og har du rigeligt med roser, er det intet problem blot at indsamle de kronblade, der alligevel ville have drysset inden for en dags tid.
 
 
Har du ikke så mange roser at plukke fra, kan du vælge at 'ofre' blomstringen for et par dage - for rosengelé smager fantastisk og er næsten uundværlig, når først man har prøvet det på fx friskbagt brød.
 
Jeg elsker det simpelthen... Og drømmer altid om at gemme et par glas af sommerens skønneste til vinter! Men det smager så dejligt, at der ikke er noget at gemme længe af - for der går MANGE roser til, så jeg får højst lavet 2 portioner i løbet af en sommer.
Rosen-kronbladene indsamles primært fra roser med kraftig duft og farve. 'Rose de Rescht', 'Great Western' og 'Roseraie de l’Hay' er særligt velegnede til formålet, for de er karminrøde, meget duftende og har mange kronblade pr. blomst. Lysere, velduftende roser kan naturligvis også anvendes.
 
Nogle gange drømmer jeg om at lave gelé af enkelte de enkelte rosensorter og så smage forskellen... Men her spænder antallet af roser af samme sort så ben for idéen! Jeg får altid en dejlig, blandet rosengelé.
 

  • 400 g rosenkronblade koges i 1 liter vand i 10 minutter under låg, hvorefter kronbladene sies fra.
  • Saften fra 2 citroner tilsættes sammen med Gul Melatin svarende til 1 liter saft. Det koges 1 minut.
  • 750 g sukker tilsættes. Det koges atter 1 minut.
  • Geléen hældes på rene, Atamonskyllede glas, der dækkes med et klæde og står til dagen efter, hvorefter glassene lukkes til.
  •  

10 kommentarer:

  1. Det lyder som en stor delikatesse med rosengele :-)
    Ved du om bladene fra alm. hybenroser er velegnede?

    SvarSlet
    Svar
    1. De er også gode, men der er jo ikke så mange kronblade på alm. hybenroser, så det tager jo gevaldigt mere tid at indsamle dem :)

      Slet
  2. Jeg har stadig rosengelé stående fra sidste år, det har en fantastisk farve. Jeg har stort set kun roser med duft, så jeg bruger dem alle. Det går helt fint, og det dufter af roser også om vinteren.
    Jeg er ikke kommet i gang med at lave noget i år, for ting tager tid også i haven :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må ha' en gevaldigt stor have og et hav af roser :) Og ikke lige 6 drenge, der også er vilde med rosengeléen - mine drenge er bestemt også årsag til, at rosengelé her i huset ikke holder sommeren ud ;)

      Slet
  3. Tusind tak for du videregav opskriften, selv har jeg Rose de Recht...den dufter vildt godt..så nu sal jeg igang.God weekend. grethe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber, det er gået godt med geléen, Grethe. Rose de Rescht er en dejlig rose. Dén ville jeg ikke undvære i min have.

      Slet
  4. Uhm, det lyder skønt. Jeg tror desværre ikke vi har roser nok endnu og dem vi har, dufter vist ikke nok - men det må tages med i planlægningen.
    Du opmuntrede mig jo til at tro på kombinationen trædebregner og ByHelleNørby sten, så hvis du vil se, hvordan det endte, så kig ind hos mig, på min blog, du behøver ikke kommentere :)
    Vi er virkelig! glade for Wanda, aquatrolley'en og jeg for min saks, der passer til min lille hånd. Jeg laver et grej indlæg, men tiden flyver.
    Kh Anne Mette

    Kh AM

    SvarSlet
    Svar
    1. Send mig gerne lige et hint, når du skriver noget - jeg har så dårligt tid til at følge med alle steder (men det er en situation, jeg ikke brokker mig over, når nu jeg er blevet fuldtids-selvstændig) :)

      Slet
  5. Nu prøver jeg din opskrift. Tak skal du have, Marie-Louise! KH Nina

    SvarSlet
  6. Hej Marie-Louise,

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet