lørdag den 4. februar 2012

Efter laaaang tids søgen...

Nu fandt jeg den langt om længe - og så endda i Danmark! Og nu skal jeg ikke selv bruge den længere! Til trods for et lidt langsommeligt væksttempo, har jeg fået planter nok ved at dele min moderplante gennem de seneste 8 år!

Geranium clarkei 'Kashmir Green' hedder min eftersøgte hvide skønhed - som gennem årene har været årsag til en del havekontakter: "Hvor kan jeg mon købe den?" - har spørgsmålet lydt. Og jeg har virkelig ikke anet det. Endda har jeg spurgt på samtlige af de specialplanteskoler, jeg har kunne finde frem til - og jeg har eftersøgt den ved Gasa Young Plants, der ellers nok forstår sig på at skaffe planter til landet.

Trods min søgen hid og did, havde jeg indtil for et par måneder siden ikke tænkt på, at min mand måske kunne huske, hvor jeg oprindeligt fik min plante fra. Men det kunne han naturligvis!!! "Det var da på Geranium-kurset på Clausholm for 8 år siden," svarede han (alt for) nonchalant. Ja - det var der da nok noget om... og sikke en hukommelse han render rundt med :)

Det var umiddelbart efter, Birgitte Husted Bendtsens vidunderlige Storkenæb-bog udkom, at jeg var på Clausholm til en rigtig spændende dag med både teori og praksis - og planter med hjem, altså!

Dét, der gør lige netop 'Kashmir Green' til noget særligt, er, at det er en albino - dvs., at den ikke har noget farvepigment, så årerne i de hvide kronblade fremtræder sartgrønne - og ikke rosa som på 'Kashmir White'. Det er altså en totalt ren-hvid blomst. Og dét er naturligvis skønt i Det Hvide Bed.

Til alle de, der stadig leder efter planten, er der her et dansk(!) link:
http://www.kirstenlyng.dk/plantesalg/Plantesalg/clarkei_Kashmir_Green.html

For 14 dage siden udkom den reviderede udgave af Storkenæb-bogen. Og nu er der mere end 550 sorter at forelske sig i. Og der må være mange andre end mig, der er vild med storkenæb, for bogen sælger rigtig godt i min webshop!

Og det er jo helt umuligt ikke at skrive en lang ønskeseddel, når man, som jeg, er betaget af den skønne planteslægt.

Heldigvis er de altid nemme at få plads til - nu krydser jeg fingre for, at de så også er til at få fat i...






 

16 kommentarer:

  1. Åh forstår din forelskelse Marie-Louise....den er da virkelig delikat.....tror jeg vil overveje den i mit hvide bed hvis den kan klare skyggen.

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  2. Så røg der da lige en mail afsted. Jeg har nemlig ledt efter den siden jeg stødte på den hos dig. Så allerede sidste forår var jeg på farten efter den uden held. Nu håber jeg Kirsten Lyng kan hjælpe. Tak for linket :o)) Den bog om geranier må komme på ønskelisten her til min fødselsdag :O) Jeg er helt vild med geranier.

    SvarSlet
  3. Jeg kan godt forstå at du har led efter den, den er super sød:) Anne Gine

    SvarSlet
  4. Jeg har den også, og er begejstret for de store hvide blomster den har.
    Måske det er en god ide at lave et par aflæggere til de kommende plantemarkeder ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder da som en god ide:) Anne Gine

      Slet
  5. Den er da virkelig skøn, kan godt forstå at du har ledt efter den - jeg kunne godt tilføje den til min ønskeliste til mit hvide bed.

    SvarSlet
  6. he-he... jeg måtte smile :o) Vi skal bestemt ikke undervurderer vores kære mænd og dejligt du fandt den til glæde for alle andre :o)

    SvarSlet
  7. Den ser virkelig dejlig ud. Min storkenæbspassion er først lige begyndt, og jeg "frygter" den får bidt sig godt fast ;-))
    Nu vil jeg gå ind og hygge mig med Den Frodige Have, som jeg igen måtte låne hjem fra biblioteket. Alene forsiden er til stor inspiration. Den kombination af lime/lilla/lyserød er bare så lækkerfrisk. Mums!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja - jeg er jo ret tosset med løvefod :)

      Slet
  8. Den bog står nu på min ønskeseddel :)

    Jeg har lavet et link til din butik på min blog ;)

    SvarSlet
  9. Jah altså... jeg har da haft den i sortimentet flere gange, og du kender jo da mig ;-)

    Jeg kan også huske, du ringede og spurgte på denne, og jeg tilbød at kunne bestille til dig (småplanter) (??)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh ja - Marlene. Jeg huskede det som om, du ville gøre forsøget. Undskyld mange gange. Dig kender jeg jo - og jeg anbefaler dig meget gerne. Har du den i sortimentet nu? Ellers må du se at skaffe den til det store Forårsmarked på Sanderumgaard søndag den 6. maj ;)

      Slet
  10. Helt i orden :-) Jeg ville bare købe den til dig, da du vist skulle bruge mange. Grunden til, at jeg ikke har haft den i nogle år er, at den faktisk er næsten umulig at overvintre i potter (i hvert fald udenfor) - den er en af de mere sarte storkenæb, synes jeg, og som du skriver, breder den sig ikke ret meget. Så derfor har jeg ikke taget den hjem igen.

    Jeg skal prøve at høre en af mine leverandører, om de stadig har den til levering her i februar, hvor jeg får planter hjem :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
    Svar
    1. De overvintrer ganske uproblematisk, når først de er plantet (hvis nu nogen blev i tvivl efter at have læst om overvintring i potter!)

      Slet
    2. Ja, det er kun, når de står i potter. Det er selvfølgelig altid hårdere for stauder at overvintre i potter - de er mere udsatte - men de fleste storkenæb plejer dog at overleve alligevel.

      Kh. Marlene

      Slet
  11. Nå, Marie-Louise. Ikke så godt. Marlene har indtil videre ikke haft held med at skaffe den. Jeg har sendt en mail til Kirsten Lyng - dog p.t. uden svar. Jeg ved Marlene nok skal være obs på den hvis nogen af leverandørerne har, men det er en must-have plante for mig. Som i når foråret kommer står den øverst på listen. Øv bøv.

    SvarSlet