Lige før... og lidt nu!

For to dage siden gik jeg en hurtig runde i min have, fordi der er så meget smukt og vellykket lige for tiden. Og så er der alt det andet!!!

Og nej - det er jo ikke skvalderkålen, jeg personligt kan tage æren for - men jeg skal nok tage æren for at udrydde den om en uges tid. Det må vente - jeg har jo lige en tur vestpå :)

 

Helt perfekt har de lyse narcisser omgivet min skønne Hebe (gudinden) i år. Så kan jeg godt se bort fra rodet bagved. Vi er endnu ikke færdige med at rydde op efter sidste sommer og efterårs byggeprojekter - men det bliver bedre dag for dag :)

 

I min køkkenhave går det så forrygende, at jeg er helt bekymret for, om der går noget helt galt på et tidspunkt. Det er næsten for godt til at være sandt.

 

Se fx lige mine kartofler! De blev startet i vindueskarmen og har været overdækket mod frost med et enkelt lag bobleplast. Det er ikke længere nødvendigt - og mon ikke jeg kan høste det hele inden Skt. Hans, så jeg kan få plads til kål...

Ærterne vokser godt til hver eneste dag - man kan jo se dem vokse fra morgen til aften! Det er to dage siden, billedet er taget - og de er næsten dobbelt størrelse i dag :D

 

Salaten vokser også med raketfart. Jeg har gang i et lille eksperiment: I England har de nogle smarte 'klokker' til at fremme udviklingen af planterne. Og jeg skal da lige love for, at der er forskel på salat inde og ude. Alle planter blev sat i samme størrelse, forspiret i vindueskarmen, og kun lige med et enkelt blad mere end de to kimblade. I dag overvejede jeg faktisk at fjerne overdækningen helt, for planterne står ret mast nu. Men jeg venter - til jeg kommer hjem igen... Dét bliver spændende at fotografere - og spise det første salathoved.

 

Og den helt store fidus er jo, at 30 salathoveder nu ikke er spiseklar på samme tid. Jeg kan altså fremskynde sæsonstarten :)

Min mand har passet mine show-aurikler ganske godt hele vinteren, og de kvitterer nu med skønne blomster i selskab med bl.a. hornvioler på den lille plantetrappe. Den har været god her i sen-vinteren, hvor den stod helt tæt på huset, og planterne dermed ikke var så udsat for frosten.

 

Den hårde vinter har naturligvis betydet, at den vinterblomstrende kirsebær har holdt blomsterne tilbage - og dét er jeg da virkelig glad for lige nu: Den blomstrer overdådigt i min forhave og ligefrem om kap med magnolie. De to klæder hinanden - og udsigten til blomsterne er det første jeg ser om morgenen, når gardinerne trækkes op i soveværelset. Skønt syn, ik'?

 

Magnolien bagerst og den vinterblomstrende kirsebær er helt fantastiske sammen i år.

 



Den ER da helt skøn - ja, måske bare lige så skøn som alle andre kirsebær, men det er de færreste år, jeg har sådan et flor i min have. Blomstringen om vinteren er en smule mere sporadisk - men jo lige skattet på dét tidspunkt :)

Hvordan mon det hele ser ud om en uge? Jeg kan allerede nu se, at rhododendronerne vil eksplodere inden jeg kommer hjem fra London. Jeg skal jo over til 100-års jubilæet for Chelsea Flower Show. Uuhh, hvor jeg glæder mig... (selvom vejrudsigten siger regn, regn, regn!)