Tulipaner ...

Hvad er det nu, den hedder...?

I lørdags var jeg (naturligvis) i Kiekeberg v. Hamborg for at købe skønne planter med hjem. Igen i år faldt vi for en masse skønt - deriblandt den vilde, hvide tulipan med blåt center. Jeg har glemt navnet - måske én af jer kender det?

Sidste år - midt i november - fik jeg foræret en masse gode tulipanløg, men min tid var knap, så en hel del af dem er først blevet lagt her i det tidlige forår. De var alle stadig helt fine og friske at se på, så mon ikke jeg får et smukt - omend forsinket - tulipanflor i år.


'Cheers'

Jeg er blevet helt vild med den sartgule 'Cheers'. Og den er heldigvis af den type, der er god til at komme igen hvert år. 'Angelique' synes jeg også er dejlig, men det er jo kun første år, den står flot - ligesom den pink 'Kronprinsesse Mary'. Og så er jeg efterhånden lidt fascineret af de frynsede tulipaner, når de står i knop. Hvilken tulipan er din favorit?

'Cummins'



'Viridiflora' i en bund af fuglemælk



To, der klæder hinanden, er den sortviolette ’Paul Scherer’ og den lysrosa ’Rosalie’

På Gavnø Slot har der siden 1957 været tradition for tulipanudstilling i slotsparken. Der lægges nu hvert efterår ca. 500.000 løg, og det er naturligvis nu i denne tid, de tager sig bedst ud. Sidste år fotograferede jeg en del af de ranke skønheder, så hvis I mangler inspiration til tulipanberigelse i haven, vil jeg foreslå en udflugt. Gavnø Slot har oven i købet en webshop med et fantastisk udvalg i blomsterløg, og kvaliteten er helt i top, selvom prisen er bedre end supermarkedernes. Selvfølgelig er der en stor, flot legeplads til børnene, en dejlig café, høns og påfugle og meget andet - så tag bare familien med...

'Ballerina' i en bund af perlehyacinter

  

'Apricot Beauty' i en bund af hyacint 'Gipsy Queen' - og de matcher lige knopperne på sneduftbollen!



Sanguinaria - blodurt

For en uges tid siden så jeg på en haveblog et foto af en blomstrende Sanguinaria canadensis, - på dansk: Blodurt. Jeg blev helt paf, for jeg havde da slet ikke fået holdt øje med mine i år. Så jeg skyndte mig ud - og de var kun lige ved at være i blomst... Det ændrede foregående weekends dejlige varme og solskin naturligvis på, så søndag gik blomstringen i gang for alvor.

Sanguinaria canadensis er en eneståede plante - der findes nemlig kun dén ene art Sanguinaria, men dog med en fyldt sort også: Den kaldes 'Flora Plena' eller 'Multiplex'. Blodurt hører til valmuefamilien, og blomsterne kan da også minde lidt om små valmuer.  Det danske navn skyldes, at planten har orangerød mælkesaft.

Første gang jeg stødte på Sanguinaria, var på Hvidbjerg Planteskole ved Skive, hvor der stod en temmelig stor gruppe af de fyldte og blomstrede noget så dejligt. Så købte jeg den første...

Jeg har nu masser af Sanguinaria - både de enkelte og de fyldte. For en del år tilbage lukkede en lokal specialplanteskole, og der var udsalg med 10 kr. pr. potte. I kan nok tænke jer, jeg slæbte kassevis af sjældne og skønne stauder hjem! Mange gange! Og derfor har jeg Sanguinaria en hel del steder i haven.

Blomsterne hos den enkelte blodurt holder kun 8-10 dage, mens den fyldte varer noget længere. Til gengæld forsvinder bladene hos den fyldte ganske hurtigt igen efter afblomstringen, mens den enkelte får gevaldigt store, frodige blade - på størrelse med en stor hånd og 25-30 cm høje, og de holder indtil omkring september.

De breder sig - men bestemt ikke med lynets hast, så der går mange år endnu, før jeg kan sige, jeg bruger Sanguinaria som bunddække. Men jeg glæder mig til den dag kommer...
Det bliver da lidt blæret, ik' 

Gul er fantastisk

Susanne Irming skrev en kommentar i går om, at hun ikke forstod, hvorfor så mange var glade for gule blomster. Jeg synes, der er supergode... Hvis det hele er lyserødt tone-i-tone, bliver det nemt for 'sød-suppe-agtigt' efter min mening - også selvom man krydrer med lidt pink og hvidt.

Her ovenfor er det en gul daglilje, der er en smuk kontrast til de blå floks og violette rosenklaser. Og på billedet nedenfor: Jeg ville da ikke undvære de langsporede, gule akelejer i selskab med silkepæonen 'Jan van Leuwen'.

Rosen 'Teasing Georgia' gør det også ganske godt her ved første stolpe i pergolaen.

 Der er godt knald på farven hos den løvfældende azalea Rhododendron luteum. Ingen sødsuppe her ;)

Og hvor går min grænse så: Ved laksefarvet! Hvor går jeres?

Og flere blomster...

Her er lidt mere fra min 'havetur med kameraet' fra forleden. Jeg synes, pastelgul er en vidunderlig farve i haven, og jeg har efterhånden en hel del forskellige, gule udgaver af bl.a. påskeklokker (og jeg ved godt, den th. er en H. foetidus).  

 Og når man sådan får kigget godt og grundig på sine planter, opdager man ofte noget nyt. Fx havde jeg aldrig tænkt over, at mine hvide krokus havde et blåt skær.

 

Og prøv lige at se, hvor langt fremme mine pæoner er...

Så blomstrer det i hele haven...

Rhododendron oreodoxa - sprang ud i går

Ud af de seneste 13 år har der blot været 2 år, hvor min store Rhododendron oreodoxa ikke har blomstret på min ældste søns fødselsdag d. 23. marts. I år er så det ene af de to... Men NU er den i fuld gang - og takket være de høje nattemperaturer slipper jeg for at dække den over om natten. Det er næsten ventetiden værd. De seneste 8 år har jeg meget bevidst købt Rhododendroner, der ikke blomstrer i maj/juni. Dermed har jeg nu en sæson, der strækker sig fra (normalt) sidst i marts til først i august. Og så er der jo altid et par stykker, der blomstrer lidt igen i sept/okt.

Rhododendron praecox - sprang ud i lørdags

Mellem mine Rhododendroner har jeg en hel del storkenæb - bl.a. de høje G. pratense-typer, og jeg planter også gerne moderatvoksende klematiser ind i mellem. På den måde er der konstant blomster i mit surbundsbed.

Det har været så dejligt at være i haven de seneste par dage, for haven er jo fuld af farver allerede. Jeg bliver lige forundret hvert år over, hvor hurtigt det går. Jeg tog kameraet med på tur rundt i haven i dag, så her er lidt af de rosa - violette - violet/sorte farver fra min have.